Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNES GUDELÆRE.
231
som er et laanord, det norske heimr, og betyder verden, luft;
Jdbmi-aibmo betyder de dødes rige.
Efter Leems fremstilling af finnernes forestillinger om livet
efter døden gik menneskene, naar de bortkaldtes fra denne
verden, over i Jabmi-aibmo, o: de dødes hjem, for senere at komme
enten til Radien eller til Rota, alt eftersom de var gode eller
onde. Men dette kan ikke være det oprindelige.
Thi for det første er Radien, som før omtalt, de kristnes gud,
og Rota synes, om end betydningen er uvis, laant fra nordiske
sprog.
Nærø-manuskriptets forfatter siger, at finnernes mening om
sin tilstand efter døden er slig, at man maa bede Gud bevare
hvert menneske fra at faa slige tanker som dem. De mener, at
de døde legemer ikke mere skal staa op fra de døde. Naar de
er døde, flyttes deres sjæle straks ind i den saivo eller hellige
bjerg, hvis husbonde eller besidder, som de ogsaa kalder saivo, i
deres levende live har været deres skytsaand. Der bliver de
gjort til guder, som en lang tid kan holde døden borte fra de
venner og slægtninge, som ofrer til dem rensdyr eller heste.
Med disse kan de kjøre om og fornøie sig fra den ene saivo til
den anden, men mest i sin egen saivo; og alt dette kaldes de
dødes rige.
Der var, som nævnt, et hjem for de afdøde, som kaldtes
Saivo-aibmo, og her holdt til folk, som i alle dele lignede finnerne. Det
har nemlig været gammel tro hos finnerne, at der i de fjelde,
som kaldes Saivo varek eller Passe varek (hellige fjelde), ligesom
ogsaa andre steder nærmest under jordens overflade, opholdt sig
væsener som de selv. Disse boede 4 eller 5 sammen foruden
kvinder og børn og førte finnernes levevis. I)e var lykkeligere
end finnerne her paa jorden, de var rige og vel bevandrede i
runekunst og trolddom. Disse saivofolk omgikkes hinanden, og
de kjørte til hverandre med rener; thi de havde som finnerne
saadanne, men ikke heste.
«Der findes end,» siger Jacob Fellman, «nogle, som kan nævne
navnet paa personer, sotn har besøgt saivofolket og været gjæster
der i hele uger, og som er blevet rigelig beværtet.»
Denne skildring passer paa det, som her i Norge kaldes
hitt-folket, huldrefolket, tusserne.
«De tilstaar,» siger Th. v. Westen, «at de har gjort sine egne
afdøde til sine skytsengle eller kanoniseret dem og frygtet dem,
f. eks. en søn sin fader eller farfaders søskende, en datter sin
moder eller mormoders søskende.»
De her omhandlede væsener minder dels om haugebonden,
ættens stamfader, der i Norge var gjenstand for dyrkelse, dels
om det dermed beslægtede hittfolket, der bor nær gaarden og har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
