Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 232
FINMARKENS AMT.
kvæg og fjøs som denne, dels minder de om huldrefolket, til
hvilket folk enkelte indtages i berget, hvor de bliver vel
beværtede.
En dyrkelse af de afdøde fædre er, som før berørt,
urgammel i Norge, og det er vel muligt, at urgammel norsk folketro
er gaaet over til finnerne, her i forestillingen om Saivo-olbmak
og Saivo-aibmo. Senere er vel dette under kristelig paavirkning
blevet gjort til det sted, hvor de lykkelige afdøde med fornyede
legemer skulde opholde sig.
Det er imidlertid vanskeligt at afgjøre, hvad der i dyrkelsen
af de afdøde hos finnerne er af gammel norsk oprindelse, og hvad
der er ægte finsk. Finnernes forestilling om de afdødes liv i
Saivo-aibmo svarer efter Qvigstad i mange henseender til, hvad
man finder hos andre folk af finnisk æt.
Saivo-aibmo og Jabmi-aibmo skal efter Jessen betegne det
samme.
Fritzner slutter sig til denne mening og siger, at forholdet
mellem Saivo-olbmak og de egentlige mennesker er jo dog netop
det samme som det, der efter vor almues forestillinger finder sted
mellem disse og de underjordiske.
Ligesom hittfolket har sit kvæg og huldrefolket sit
huldrekvæg, saaledes havde ogsaa finnernes hittfolk eller Saivo-olbmak
sine dyr, saivodyr, som tjente finnen og kom, naar han juoigede
efter dem. Det var saivo lodde (saivofuglen), saivo guolle
(saivo-fisken) og saivo sarva (saivoelgen).
Det norske huldrefolks kjør staar ikke i den grad til tjeneste
som saivofolkets, og forholdet til dyrene minder mere om
eventyrets beretninger om dem, som hersker over dyr, fugle og fiske,
der staar til tjeneste, naar man kalder paa dem.
Disse eventyr er vel ikke særlig norske eller nordiske, men
udbredt hos mange folk.
Ogsaa selve huldren med sin hale har finnerne optaget, som
Nærø-manuskriptet fortæller:
Satan har flere maader at omgaaes dem paa; undertiden
aabenbarer han sig for dem i en skoggudindes skikkelse, deilig
at se fortil, men en lang rumpe slæber hun efter sig bagtil;
hende kalder de gidne, i Pite Lappmark kine, flertal kitniha, i
Lule Lappmark kani, flertal kattniha, et underjordisk væsen; i
Finmarken efter Leem ganiS, et bergtrold.
Hun hjælper dem til at samle rensdyrene sammen saavelsom
til at melke rensdyrene eller anden tjeneste; særlig tilbyder hun
saavel de gifte som ugifte finner sit djævels legeme til utugts
brug, hvilket nogle blandt dem undertiden modtager. Bliver
denne gidne vred paa dem, særlig naar de er omvendte og ikke
mere vil have med satan at gjøre hverken under den ene eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
