Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 234
FINMARKENS AMT.
Satan kan saa meget desto lettere faa finnerne overtalte,
som han ikke præsenterer sig for dem i sin egen skikkelse eller
navn, men under andre afguders skikkelse og navne, som er at
se paa runebommens forskjellige figurer. Disse afguder eller
guder, som de kalder dem, tilbeder de, baade dem, som er
retfærdige til at straffe det onde, og som er barmhjertige til at
belønne det gode.
Og efterdi det samme prædikes om den store Immel
(himmelens Gud), holder de for, at det er ikke ondt eller syndigt at
tjene baade den gud, som ræsten (præsten) prædiker for dem,
saa og de guder, som deres noaider lærer dem at dyrke. Vel
gjør de forskjel imellem sine store guder og sine smaa afguder
og Mubenaimo (det er satan), hvilken de og kalder Muben-Olmai,
Ingil, Pahan, Phudno; men de anser ham dog ikke paa den
maade, han ansees efter skriften af rette kristne, hvilket hans
navns betydning giver tilkjende; thi Mubenaimo betyder den
anden majestæt, Muben Olmai den anden mand, Ingil den mindre
Immel eller den mindre himmelens aand eller gud, og Pahan
saavelsom navnet Phudno betyder hos dem en hevner eller straffer.
Denne Mubenaimo eller satan, hvilken somme af dem forklarer
at være den samme som Rutil, mener de kan hjælpe til, at de
ikke skal dø for hastig, ligesaa at han kan tilføie dem meget
ondt, naar de gjør ham imod. Ham spørger de gjerne tilraads i
tvilsomme sager, dog ikke med runebommen, uden naar han er
aftegnet paa samme, som dog ikke altid er tilfældet, men ved
hjælp af en sten eller øks eller i et glas brændevin og ølskaal,
da han efter foregaaende juoigen giver svar, hvad han vil, de
skal gjøre.
Djævelen, saaledes som han efter Randulfs mening ansaaes
af rette kristne efter skriften, har finnerne saaledes ikke havt,
ligesaalidt som noget oprindeligt helvede.
Forskjellige forfattere fortæller om nogle smaadjævle, som er
spiselige.
«Der er saavel i Finmarken som i Nordland et slags smaa
djævle, ikke mere end et kvarter eller 1/ä alen lange, bevæbnede
med kaarder og spyd i forhold til deres størrelse, hvilke de
kalder noaide-gadser,» skriver Randulf.
Disse viser sig i finneklæder og i stor mængde, nogle tusend,
for noaiderne, enten naar de ved sin runing kalder paa dem og
vil sende dem ud for at skade andre, eller naar de er vrede paa
noaiden selv. Da kommer de af sig selv for at dræbe ham,
hvilket ogsaa hænder undertiden. Men hvem skulde nu vel tro og
tænke sig, at satan hos finnerne har vakt den unaturlige appetit
til at æde disse smaa djævle? Intet er dog vissere, end at
finnerne ikke kjender nogen større delikatesse end den at stege og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
