Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNES GUDELÆRE.
235
æde saadanne noaide-gadser, hvilke de fanger saaledes: Om natten
lægger de lige udenfor sin gamme en finnestøvle, i hvilken en
eller to af disse smaa djævle lægger sig til at sove, og naar
finnerne om morgenen mærker, at der er noaide-gadser i støvlen,
lægger de det ene knæ paa støvlen og binder til, forat de ikke
skal løbe ud. Saa bringer de dem ind i hytten, hvor de dræber
og steger dem.
Noaiddeyajge bruges i Finmarken om en noaides følge af
aander.
I L. Paus’s relation heder det:
Tziackalag er et slags djævle som smaa børn. Disse fangede
de i gamle tider i bjerge ved melkegrød paa et malet russefad,
ved malede russeskeer, et nyt par komager og et nyt baand etc.
Samme djævle siges at bo i vildmarken, og finnerne æder dem
op; disse smaa spøgelser smager nydelig, fortælles der.
Leeni siger, at de saakaldte cakkalaggak af en del troedes at
være spøgelser i smaa børns gestalt, men at en porsangerfin
beskrev dem for ham som et slags smaa dyr, der holdt sig i dybe
vandkilder og i sin skikkelse meget lignede smaa børn uden haar
og røst. Deres kjød var efter finnens beretning meget nydeligt.
De fangedes paa den maade, at man ved bredden af den
vandkilde, hvor de havde sit tilhold, satte smør i et fad eller andet
kar, og efterat de var komne op at æde af samme, skjød dem;
men de skulde være meget rare at bekomme.
Brugen af det kristelige daabens og alterens sakramente
optog ogsaa finnerne, men de brugte disse paa sin egen maade og
til ære ogsaa for sine gilder.
Finnernes omgang med sakramenterne er saa forfærdelig, at
haaret staar af rædsel paa mit hoved, nu jeg skal skrive derom,
beretter magister Randulf i Nærø-manuskriptet.
Først omtaler han, hvorledes satan synes at efterabe og
bespotte det gamle testamentes sakramenter: omskjærelsen og
paaskelammet.
Saa snart et guttebarn er født, har satan lært forældrene
yderst i huden paa forhuden at tegne Tors hammertegn med
en kniv, med hvilken faderen straks omskjærer en hund eller en
buk og derpaa straks med sædvanlige ceremonier slagter den
som et offer i denne akt.
Paaskelammet efteraber og bespotter finnen ved den maade,
hvorpaa han æder bjørnen, hvilken han holder saa hellig som
jøderne fordum paaskelammet. Ligesom jøderne ikke maatte
bryde noget ben af paaskelammet itu, naar de aad det, og
ligesom de med blodet skulde bestryge sine døre, saaledes bryder
finnen intet ben itu paa bjørnen, naar den ædes af ham, men
han enten brænder dem tilligemed indvoldene eller graver dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
