Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 250 FINMARKENS AMT.
Finnen kan ved runing faa at vide, naar han skal flytte sin
gamme eller sit telt til et andet fjeld for at faa bedre mose til
sine rensdyr. Bliver ringen staaende paa teltet eller gammen
indeni cirkelen, da skal han blive, hvor han er. Derhos staar
denne figur 22 der, som før er omtalt under Jamicutschi (no. 17),
til brug. naar nogen er dødssyg. Naar de har lovet ofEer, og
ringen forlader dødningernes vei, da kan den gaa hen til denne
figur, hvilket betegner, at den syge beholder livet.
No. 23. Leib-olmai, bjørnemanden, beskjærmer bjørnen som
et helligt kreatur og giver derhos finnerne bjørn, naar han
spørges eller ombedes. Egentlig betyder navnet ore-manden; thi
leib er oretræ, og olmai er en mand. Da bjørnen sædvanlig
holder sig til oreskog for at æde, især turt, og Leib-olmai er
patron ov.er alt dette, saa mener de, at han er en beskytter af
bjørnen. Naar de ikke har søgt hans hjælp, saa skal de ikke
alene ikke faa bjørn, men han kan endog hjælpe bjørnen til at
rive dem istykker. Naar de, før de gaar ud for at veide bjørn,
ved runebommen har ansøgt ham om, at han skal unddrage
bjørnen sin beskjærmelse, kan han hjælpe dem til at faa skudt
bjørnen.
No. 24. Bjørnen, Biri, holdes af finnerne for et helligt
kreatur. Skjønt de vel holder alle de kreaturer af vilde og
tamme dyr, som kan ædes, for hellige, saa nyder bjørnen
stor anseelse, og de ærer den med navnet Imels eller Guds
hund. Men hvor hellig de end holder den, vil de dog gjerne
fremfor al anden mad æde bjørnens kjød og sælge dens skind
for at mætte maven og fylde pungen. Naar en fin har skudt
en bjørn og kommer hjem, gaar han ikke straks ind i hytten,
men tager en orekjep og stikker ind i hytten ved gulvet. Naar
hans kone ser den, griber hun straks efter den, men han drager
den til sig igjen, hvilket gjentages endnu to gange; konen ved
da straks, at den hellige Guds hund, bjørnen, er fældet, og gjør
sig istand til at tage imod sin mand gjennem den dør, som
kaldes uks. Naar han ved kjeppen har tilkjendegivet sin heldige
jagt og træder ind gjennem nævnte uks eller dør, spruter hun
straks hele hans ansigt til med tygget orebark fra munden. Er
der flere i selskab med ham, som undertiden hænder, faar de
en lignende salving af hende, hvilket sker til en forsoning for
manden og dem alle, at de har fældet den hellige Biri. Saasnart
manden har stukket ind orekjeppen til hende, begynder straks
konen i hytten og manden udenfor hytten at juoige, og manden
gaar juoigende ind i hytten og bliver efter foreskrevne maade
tilligemed sit selskab salvet, men fortsætter dog sin juoigen indtil
enden, før han vasker af sin salvelse.
J. Kildal skriver:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
