Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOAIDERNE OG RUNEBOMMEN.
251
«Fordi det er Leib-olmai, som gud for skytteri, der giver
-skytteren bjørn, værdiges kvindekjønnet ikke, naar
bjørneskytte-ren kommer hjem bærende paa bjørnekjødet, at gaa i selskab
med mandspersoner at takke Leib-olmai med sang, for han gav
skytteren bjørn; men de skal møde skytteren med orebark i
munden at sprøite imod ham, og igjennem den samme dør, som
skytteren bar kjødet ind i finneteltet, værdiges kvindespersoner
ikke at gaa ind, men de maa gaa ind bag i teltet, og naar
mandspersonerne har kogt kjødet, værdiges kvindespersoner ikke
at tage derpaa med sine hænder, men der bliver dem af
mandspersonerne præsenteret kjød til munden paa en stikke.»
Noiaderne behøvede ikke altid en runebomme for at
raadspørge ; de kunde ogsaa benytte andre redskaber.
I Olaus Magnus’s «Historia», 3dje bog, no. 17, fortælles, at
finnerne for at faa vide, hvad der sker paa fjerne steder, slaar
paa en kobberfrosk eller kobberslange og juoiger dertil, hvorpaa
finnen falder i ekstase o. s. v.
Scheffer beretter, at finnerne undertiden istedetfor runebomme
benytter øksen, og det er tilfælde i Ume Lappmark og maaske
andre steder. De hænger da øksen op i taget paa hytten i et
baand midt paa skaftet, og de taler da til den i visse formler,
og den bevægelige øks dreier sig, indtil den kommer til hvile
og staar stille. Da lægger de nøiagtig mærke til den
himmel–egn, mod hvilken skaftet dreier og standser. Det er i den
retning, de den følgende dag gaar paa jagt, og da vil de der i
skogene finde vildren, fugle og andet vildt. Undertiden
anvender de en sten, som er taget fra et fjeld, som er helliget
storjunkeren. Denne hænges op og tiltales paa samme maade som
øksen og viser dem den vei, de skal følge for at jage heldig.
Efter J. Kildal kunde en bøsse eller et hesteben benyttes
istedetfor runebomme. Noaider, som ikke har runebomme ved
haanden, og gemene afgudsdyrkere, som ikke eier runebomme,
runer ved en bøsse, som de hænger op i et baand; saa gjør de
spørgsmaal til den, om de skal gjøre det eller det; er det nei,
bevæges ikke bøssen; men naar de atter spørger, om de da skal
gjøre anderledes, saa eller saa, da bevæges bøssen til ja-svar.
Med et hesteben runes paa samme maade. Efter Forbus kunde
man istedetfor runebommen bruge 1) et dall-laag, hvorpaa der
var ridset eller med kul tegnet signa et characteres, 2) en sten og
en kobberkjedel, 3) et kvindebælte, 4) hesteben, 5) en økse og
en sten, hvorved synges, saa længe instrumentet bevæger sig.
Hammond omtaler, at der i 1723 paa Inderøen i Trondhjems stift
var en finnefamilie, der brugte mandens øks og kvindens bælte
som orakel.
Jessen skriver: «Døtrene maatte, som alt kvindekjønnet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
