Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOAIDERNE OG RUNEBOMMEN.
253
fra hedenskabet og grundede sig alene paa overtro. Dette gik nok
de gode folk nær, hvorfor de efter gudstjenesten sendte mig en
deputation, som skulde retfærdiggjøre dem. Jeg fik da følgende
forklaring. Trommen bestod af et kobberbækken, over hvilket
var spændt et renkaivskind, bemalet med forskjellige figurer;
paa dette kastede de tærninger eller smaa kugler, og eftersom disse
faldt paa de forskjellige figurer, troede de, at Herren selv anviste
dem, i hvad retning de skulde drage med deres ren, hvilket jo for
dem var et livsspørgsmaal. Jeg gjorde dem da opmærksom paa,
at de ingen grund havde til at antage, at Gud paa denne maade
vilde vise dem veien. Hertil svarede de, at Herrens disciple jo
havde kastet lod om, hvem der skulde blive apostel i Judas’s sted.»
I Norge er der for tiden ikke nogen fuldstændig runebomme
paa noget af museerne.
Paa det etnografiske museum i Kristiania er der en træskaal
med haandtag til en runebomme, medens skindet med figurer
mangler. Denne skaal er fundet under en sten i Hammerø i
Nordland for omtrent 25 aar siden, hvilket vil sige omkring 1880.
En runebomme sendtes af kapellan Bødtker paa Tromsø i
1761 til biskop Gunnerus (se Gunnerus brevveksling i Trondhjems
videnskabsselskabs skrifter 1895, pag. 113, og 1896, no. 4). Nu
er der ifølge meddelelse fra overlærer Rygh ingen runebomme i
Trondhjems videnskabsselskab. Efter en notis, skrevet med W.
F. K. Christies haand, i Bergens museum eiedes en beskadiget
norsk runebomme af selskabet i Trondhjem.
I Friis’s Lappisk Mythologi, runebomme no. 6, pag. 38, er der
afbildet en runebomme fra Bergens museum med skaft af renhorn.
Tegningen ligner den, som findes afbildet i Leems: Finmarkens
beskrivelse pi. XC og XCI, og som efter Leems angivelse pag.
467 var fra Merakerfjeldet.
Men denne runebomme i Bergens museum er bragt istand
efter foranstaltning af stiftamtmand Christie, der oplyser, at han
paa en bomme med orebark har ladet male figurerne efter Leem,
og det er denne runebomme, som er afbildet hos Friis. Denne
bomme, der vistnok er eskimoisk, har ogsaa skaft af renhorn, hvad
finnernes runebommer ikke havde. Ogsaa hammer og ring er
forfærdiget af museet.
I det svenske riksmuseums etnografiske afdeling er der efter
meddelelse af professor Hj. Sjögren 29 stkr. runebommer eller
næsten samme tal, som von Düben opgiver. Af disse er 25 fra
Asele Lappmark; ved de andre 4 mangler angivelse om, hvorfra
de er komne. Alle disse runebommer er ved de saakaldte
kirkevisitationer indsamlet af præsterne og taget vare paa for at
mod-arbeide de hedenske ceremoniers vedvaren; de er indsendte til
domkapitlet og derifra til statens historiske museum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
