- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
254

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 254

FINMARKENS AMT.

Efter meddelelse fra Sophus Muller er der i det danske
Nationalmuseums etnografiske samling opbevaret 6 runebommer, hvoraf
de 3 er afbildede i J. A. Friis: Lappisk Mythologi, fig. 3—5.

Det er ovenfor berørt, at ogsaa bælter blev benyttet som
runebommer til at spaa med (pag. 251 og 252). Paa det etnografiske
museum i Kristiania opbevares et mærkeligt bælte fra Skibotn;
bæltet har tilhørt en gammel mand ved navn Isak, hvis
datterdatter fik det i arv, og bæltets alder antages at kunne føres tilbage
til 1750. Det er et stort læderbælte, i hvilket der er hængt en del
stene og et par smaa tasker. En dyrefigur er knyttet til bæltet,
og i den ene taske er der lidt glimmer. Der er paa bæltet
indridset 4 figurer, der efter Qvigstad ganske vist har magisk betydning.

En figur minder om en tegning paa runebomme no. 9 i Friis’
Mythologi, og en trekant med kors forekommer paa bæltet
som ofte paa runebommerne. De gjennemstukne hjerter minder
om figurer i svarteboka. Det er dog ikke sikkert, at
vedkommende bælte er brugt af finner til trolddom.

Efter en kilde skal nævnte Isak, som har eiet bæltet, have
været af kvænsk ekstraktion.

Bæltet benævntes af eierinden en runering, hvilket vel skulde
antyde, at det svarede til en runebomme.

Finnernes ofringer. Det er ovenfor omtalt, at finnerne
bragte sine guder ofre, og hvori finnernes offer bestod. Det var
efter Nærø-manuskriptet dels levende kreaturer, saasom rensdyr,
heste, gjeter, hunde, katte, en hane og andre fugle, dels
forskjellige træfigurer, lange og store hammere til Tor gud, hakker
og spader til Varalden olmai, baade til Bieka Galles, et menneskes
billede til Ruta, Mübenaimo eller satans billede til satan, solens
lignelse til Paive eller solen, og rokker samt spindetener til
gudinderne, buer og pile til Leib-olmai etc. Offer brugtes efter
Nærø-manuskriptet saaledes: Det kreatur, som er bestemt til
offer, bliver, efterat det med et slag er fældet til jorden, urørt og
lagt paa et alter af træ, og der bliver det liggende. Har de
ikke altere, som sjøfinnerne, især de i Namdalen, ikke har, da
bliver et saadant helt offer lagt ned i en opgravet hule og dækket
med muld. Denne hule graver de gjerne inde i sine gammer,
saa at de kan bo paa det sted, hvor deres offer ligger under. Af
den gud, som de har dyrket med ofre, venter de da desto
større hjælp. Saadanne hele ofre gives alene for dem, der er
i dødsnød; men til dem, som allerede er døde, gives et rensdyr
til at kjøre om med i de dødes rige.

Saadant helt offer skal ikke ædes eller røres af nogen, og
det maa ogsaa dødes ved ét slag; dør det ikke ved ét slag, er
det et tegn paa, at offerdyret ikke har været helligt nok, og da
maa de straks lede frem et andet og søge ved ét slag at faa det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free