Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNES OFRINGER.
259
med fem eller seks heste. Deraf kan man se, hvor mangen
fed steg satan har faaet af de stakkels finner, ytrer magister
Randulf.
Sieidder, saiyok, halddek og basse-varek. Sieidde eller
seide betyder dels afgudsbillede, dels det sted, hvor saadant
afgudsbillede stod. Da de hedenske finner holdt sig til afguderne
væsentlig for næringens skyld, opstillede de sine «seider»,
som var afgudsbilleder af sten eller træ, ude i naturen, hvor
det for deres bedrift faldt mest bekvemt, fjeldfinnerne saaledes
paa høie fjelde, fiskerne ved fosser, paa odder og holmer i
ind-sjøer etc.
Næsten hver familie havde nær hjemmet sat op sin sieidde,
Ved dette billede fremsagde finnen sine bønner, ved dette gjorde
han sine løfter og ofre. Af og til kunde en enkelt mand have
en særskilt sieidde for sig, som var hans private eiendom.
Ogsaa den i regelen af faa familier bestaaende fjeldby havde
en fælles sieidde og fælles offerplads, hvor denne stod.
Ligesom sieiddebillederne overhovedet, havde ogsaa denne
fælles sieidde sin egn, som den velsignede med fangst af vildt og
paa anden maade.
Til disse fjeldbysieidder, til hvem eller ved hvilke man gjorde
særskilte ofringer, valgtes, ligesom til de almindelige ofEerpladse,
sædvanlig steder, hvor der var en eller anden
naturmærkværdighed, thi der troede man, at der boede guddommelige væsener,
der kunde f. eks. vælges en fjeldtop eller en høi klippe, en stor
faststaaende sten, en holme eller en odde eller et nes, men
ogsaa en grøft eller grotte og meget andet saadant.
Sieiddebillederne var i almindelighed hyppige. Alene i Lule
Lappmark opregner Scheffer, efter Samuel Rehn, 30 saadanne fra
det 16de aarhundrede.
Paa et saadant sted havde man sædvanlig, foruden
afgudsbilledet, som var af træ eller sten, et alter, som lignede et bord
eller en bænk; dette var omgjærdet af rensdyrhorn, der var bragt
did som offer.
Men ellers drog man ikke anden omsorg for det hele end
den, at sieidden samt alteret og veien didop blev pyntet med
grønne kviste, om sommeren af birk, om vinteren af furu, thi
sieidden holdt af alt grønt.
En hel del fjelde og klipper har til den dag idag beholdt
sine benævnelser af basse- eller ailes-varek (hellige fjelde). Talrige
navne paa elve og sjøer antyder, at guder ogsaa ved dem er
blevet tilbedte. Saaledes f. eks. Bassejokka, Bassejavrre, Ailesjokka,
Ailesjavrre (hellig elv, hellig sjø).
Koner og voksne piger, ligesaa kreaturer, finnens tro ledsager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
