Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIEIDDER, SAIVOK, HALDDEK OG BASSE-VAREK. 261
«Om jeg nu faar fisk, naar jeg fanger i sjøen eller elven, saa
lover jeg dig fiskens indvolde og lever.» Fik han da noget, saa
tog han straks og renskede fisken og bragte indvoldene og leveren
hen til stenen, lagde det op paa stenen og lod det blive der;
desuden maatte han ogsaa smøre stenen ind med tran. Paa
samme maade tilbad man stene ogsaa ved fangsten af vildtet i
skogen. Fik de vildt, saa bragte de det hen til stenen, og med
fedtet deraf besmurte de den og kyssede den saa.
Var guden ikke mild til at give det, man bad ham om, eller
afværgede han ikke nød og ulykke, uagtet han havde modtaget
offer og dyrkelse, saa kunde det hænde, at finnen tog tilbage de
ofre, han havde givet, de stadselige rensdyrhorn, eller de opgav
guden helt.
Mod de guder, som ikke vilde bønhøre dem, var finnerne
ofte temmelig tyranniske. De truede og haanede dem i sange,
ja slog dem istykker eller brændte dem og skaffede sig nye
billeder.
Saivok er de afdøde, som er gjenstand for dyrkelse. Det er
tidligere omtalt, at finnerne antog et hjem for de døde,
saivo-aibmo, hvor disse, saivok, førte et liv, som svarede til finnernes.
Disse saivok svarer, som før omtalt, efter sit begreb dels til
hittfolket i Norge, saaledes som det nu opfattes som huldrefolk,
dels til haugebonden i Norge, der efter sit oprindelige begreb var
ættens grundlægger, og til hvem der ofredes mad, øl og melk.
Dette er maaske den ældste norske religiøse forestilling.
Men finnerne stod i et langt intimere forhold til sine saivok
end nordmændene til hittfolket, idet de paakaldte dem og
ventede hjælp af dem.
Forskjellig fra saivok, men ofte blandet sammen med disse,
er halddek, en art skytsaander, der holdt til i hvert fjeld, hver
elv og hver indsjø.
Gufittarak synes endelig at være væsener, der svarer til vore
underjordiske i almindelighed uden dog at falde sammen med
forestillingen om de afdøde eller om naturens skytsaander.
Ordet gufitter forekommer i Qvigstads «Laaneord», og er
det norske go(d)vetter, der betyder overnaturligt væsen under
jorden eller i havet.
Gufittarak er efter dette et norsk laanord og betyder en
god genius; godvetra betyder i Nordland efter Aasen, omtrent det
samme som hulder.
For saivok opstilledes billeder af træ eller sten som for guderne,
og et saadant gudebillede kaldtes sieidde, medens en haldde havde
sit tilholdssted i det fjeld, den sjø, den elv, for hvilken den var
skytsaand.
Saivofolket stod til menneskenes tjeneste, og hf er fin skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>