- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
263

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SIEIDDER, SAIVOK, HALDDEK OG BASSE-VAREK. 263

Skjønt haldde er et laanord af kvænsk haltia, er det dog ikke
sandsynligt, at forestillingen er laant.

Man har vel ikke altid skjelnet saa nøie mellem saivok og
halddek og guflttarak, ligesom man i norsk folketro ikke har
skjelnet saa nøie mellem de i gravhaugen lagte døde, som oftere
kaldes haugbüar, og alferne og de underjordiske. De har tildels
gaaet under samme navn; «høgeboer» nævnes saaledes mellem
fossegrimen og fjeldtroll som deslige væsener, mod hvilke Jakob
Jensen brugte forfængelig læsning efter egen tilstaaelse for
Stavangers kapitel den 10de juni 1584 (Fritzner).

Saivok omtales i Nærø-manuskriptet under afdelingen om
finnernes omgjængelse med satan og hans engle. Det heder, at
det er ikke nok, at satan ved afgudsdyrkelse, rnninger,
besværgelser og saadant mere fører dette elendige folk fra Gud til sig,
og at han har lært dem at tilbede de afguder, som er aftegnede
paa runebommen; men han har ogsaa gjort andre opfindelser for
at holde dem fastere under sit herredømme, hvilke opfindelser
er ligesaa utallige og uendelige som hans egne ondskaber.

Blandt disse satans inventioner anføres:

I hvert præstegjeld og fogderi i Norge er der nogle fjelde,
der er større og af en eller anden aarsag mere bekjendt end de andre
smaa fjelde omkring dem, saasom Lyderhorn, Hornelen,
Roms-dalshorn i Bergens stift, Naupen, Schiolden, Lechemøen,
Harchil-den, Heilshornet, Torghatten, Alstadhaugs tinder, Biarchon, Leiron
etc. i Disse fjelde er Lyderhorn ved Bergen, Hornelen paa
Brem-angerland i Nordfjord, Skjolden i Foldereid i Namdalen, Lekamøen
i Namdalen, Haarkjølen grændsefjeld i Finlierne, Heilhorn i
Bindalen, Torghatten og de 7 søstre paa Alstenø paa Helgeland.
Biarchon og Leiron er maaske Bjerka og Leira i Korgen i Ranen;
Biarchon og Leiron er genitiv af finske navne, der forudsætter
de norske former Bjerka og Leira.]

Alle saadanne fjelde holder en fin for hellige og kalder
dem saivo som f. eks. Leiron saivo, Biarchon saivo, Harchild
saivo og saa fremdeles. Aarsagen til, at disse er hellige, er denne:
Satan har indbildt dem, at der i ethvert saadant fjeld bor en
hellig engel eller undergud, som kan hjælpe dem. Af saadanne
fjeld-engle udvælger da en fin en eller to, undertiden tre eller
fire til sine skytsengle eller angeli tutelares; den kalder han paa
ved juoigen, naar han skal foretage noget, særlig naar han vil
slaa paa sin runebomme eller paa andre maader gjør forespørgsel
til satan. Denne indfinder sig da ogsaa straks synlig hos ham
og taler med ham i menneskelig skikkelse med røde, blaa, gule,
hvide eller grønne klæder paa; thi hvert saadant fjelds engel
eller saivo, som de ogsaa kalder den, der bor i fjeldet, har sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free