Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 264
FINMARKENS AMT.
visse farve paa klæderne, hvorved de kan adskille ham fra en
anden saivo fra et andet fjeld, hvis klæder er af anden farve.
Naar en fin ikke har valgt nogen anden saivo eller
skytsengel (angelum tutelarem), tilbyder en eller to sig selv til tjeneste.
Der sluttes en mundtlig kontrakt, som kan bestaa af forskjellige
poster, som at han skal hjælpe ham til et rigt giftermaal, til at
veide heldig, til at rune kraftig etc. Han antager ham og bruger
ham i sin tjeneste og omgaaes med ham som tjener eller kamerat.
Undertiden hænder det, især uerfarne finner, der endnu ikke
tilfulde er oplært i satans kundskab og dyrkelse, at en saivo
tiltilbyder sin tjeneste, men finnen tør ikke tage ham i tjeneste af
frygt for, at han skal gjøre ham noget ondt. Da forsikrer saivoen
ham om sin lydighed og tjenstagtighed; hjælper ikke dette, da
bruger saivo omsider kraftige grunde: jeg har tjent din fader,
medens han levede, og ved sin død befalede han mig at tjene
dig. Hvis du imod din faders vilje ikke modtager min tjeneste,
da vil jeg slide dig sønder i mange smaa stykker. Saa bliver aftalen
sluttet og satan antaget i tjeneste.
Paa en runebomme finder man aftegnet den fins saivoer
eller hellige fjelde, som eier runebommen.
Paa en anden runebomme findes de ikke, men de er ikke
udeladt, heder det i Nærø-manuskriptet, fordi den fin, som
runebommen har tilhørt, ingen saivo har havt at sætte derpaa, thi der er
ingen fin, som ikke har sin saivo.
Som eksempel paa den nytte, en fin kan have af sin saivo
eller fjeldengel, fortæller Randulf følgende, som han har hørt af
den fin, i hvis gamme det er passeret, og som i Randulfs hus
bekjendte det for von Westen:
En ugift fin kom en aften ind i en anden gift fins hytte i
Nærø præstegjeld for at fri til en finnepige. Med visse finske
ord, som er brugelige, naar nogen skal fri, tog han pigen i
haanden og satte sig paa hin side af ildstedet tvers overfor hende.
Af finnen, der var vært, flk han en skaal øl i haanden; han
tiltalte sine to saivoer, at de vilde komme og hjælpe til, at hans
ærinde maatte lykkes, om det var ham til nogen lykke. Han
bad dem i ølskaalen at aabenbare ham dette; derpaa juoigede
han saa stærkt, at han mærkede, at hans saivoer var tilstede,
hvilke de tilstedeværende dog ikke saa. I ølskaalen tilspurgte
han straks om sit ærinde. Derpaa drak han meget bedrøvet øllet,
og saa tog han paany pigen i haanden med disse ord: Du bliver
ikke min acha, kone. Dette kunde ikke være hende ubehageligt,
efterdi hun i sit hjerte tilforn havde besluttet ikke at tage imod
hans tilbud.
Troen paa halddek. som den nu lever i Porsanger, er blandet
sammen med saivok og er ogsaa stærkt paavirket af norske fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
