Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 26
FINMARKENS AMT.
beidet af vandet o. s. v. og offersteder, hvor sieidderne har staaet.
Leern opregner en hel del steder, og Lillienskiold kjender dem:
Skjønt afgudiske ofringer nu mere ved troens bedre lys
ophører, saa sees dog paa forskjellige steder endnu kjendetegn paa
dem ved offerpladse, som helst har været indrettede paa bjerge
med skog, ved stranden eller ved ferskvande, hvor deres stenguder
af seider og deslige afskyeligheder har staaet, til hvilke deres
ofringer paa hedensk vis er forrettet.
Mindelsen om slig ugudeligheds øvelse i landet efterlades
os først paa bjerget Meitske, som oventil er fladagtigt, men
nedentil bevokset med tyk birkeskog. Det ligger dybt inde i den
store Varangerfjord, hvor finnerne jevnlig holder til.
Paa bjergets øverste flade ofrede man fordum til afguden
Storjunkeren; derfor sees pladsen end den dag idag belagt med
en stor hob renben, som er rester af den gamle ofring.
Hos en del finner haves endnu denne gale superstition og
falske vantro, at samme bjerg ei tillader nogen kvindelig tilgang.
En ei mindre hedensk skik har de fordum brugt ved at
begrave sine døde somme steder, som sees ved det andet offerbjerg
Meitske, som ligger ved Kjøfjorden; men paa slige pladser maatte
dog ei andre begraves end de, som havde været gode skyttere i
sin tid, de øvrige finner maatte nøies med andre gravpladse.
Det tredje sted findes omtrent lige ved Komagelven, der
man i lige maade ser en stor hob renben og horn ligge til minde
(Lillienskiold).
Fra bunden af Øksfjord ser man mod horisonten fortone sig
et stenbillede paa heldningen af Jættanasvarre (Jættefjeldet).
Dette ligner en menneskeskikkelse i pæsk eller kappe.
Denne sten skal have været en finsk afgud, til hvem der
blev gjort ofringer.
2 mil sydvest fra Koutokeino præstegaard ligger et høit
bjerg, kaldet Garggovarre. Der staar en stenstøtte, som finnerne i
Koutokeino har tilbedt og ofret til i gamle tider, skriver Budde.
I hedensk tid, heder det i Talvik kirkebog, havde finnerne paa
Altenes ved indløbet til Leirbotn et offersted, som kaldtes Akkiestab.
Ligesaa har der antagelig været offersted paa Aarøen omkring
en stor sten, som staar paa øens nordside og kaldes «Jan
Knudsens sten».
Indtil for faa aar siden laa der store samlinger af dyreben,
deriblandt tre bjørneskaller og andre bjørneknokler.
Paa Landgiidnes staar et par stene, som kaldes Landguden
og Landgudens kone; de er dannede som menneskeskikkelser;
men Landgudens hoved blev for nogle aar siden kastet ned af
endel unggutter. Det var skik at tage huen af, naar man roede
forbi, for at hilse paa Landguden og hans kone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
