Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIEIDDER, SAIVOK, HALDDEK OG BASSE-VAREK. 267
Naar fiskerne paa finmarksturen kommer til
Grundvaaq-kjcerringen, en sten paa fastlandet ved Magerøsundet, skal de hilse.
Vest for Havøsund paa fastlandet er der en flek høit oppe
i et glat berg, og den ligner en fin.
I gamle dage var der to finner, som vilde sætte gand paa
hinanden; den ene havde en blaa kofte paa og den anden en rød.
Han med den blaa kofte var stærkest og drev den røde til fjeldet,
hvor han staar.
Der er mange finner, helst kvindfolk, som ikke tør have paa
en blaa kjole, naar de ror forbi. Har de noget blaat paa, lægger
de sig ned i baaden og dækker sig til, medens de ror forbi der.
Den røde fin i berget kan skade dem eller dræbe dem, hvis han
ser dem, thi han liker ikke det, som er blaat.
I Kistrand er en hel del finske offersteder, bestaaende af
offerstene eller stenlægninger.
To tæt ved hinanden staaende stene forekommer paa høiden
af Silfartoppen i ßørselvdalen; de kaldes nu Kristoffer og Laila.
Leem fortæller, at der ved det berømte offersted Sølfargapper
i Porsanger fandtes paa hans tid en mængde bassem-muorak,
stegepinder, hvilke finnerne brugte, naar de gastererede ved at koge,
stege og æde kjødet af de dyr, som ofredes til afguden.
At stege maden, især fisk, er meget almindeligt blandt finner,
især paa reiser, og i ældre tider blev rimeligvis ved
offermaal-tiderne paa afsidesliggende steder maden næsten altid stegt.
En stenlægning er der i Kistrand ved den øvre ende af
Nedre Laksevatn og en lignende paa den i Øvrevatn tæt ved
Skoganvarre fjeldstue liggende lille pyramideformede offerholme.
Omkring sieidderne eller billederne byggedes ofte en ringmur
af sten og paa muren et gjærde af tømmer.
I Finmarken findes endnu levninger af disse mure.
Friis omtaler, at ved bredden af Laksevatn i Porsanger
fandtes spor af tømmerstokke, som havde ligget ovenpaa ringmuren.
Indenfor denne var en pyramide af runde stene og i toppen af
denne en fordybning mellem stenene, hvor det egentlige
gudebillede har været.
Offerholmen i Øvrevatn ved Skoganvarre bærer det poetiske
navn «Skoganvarres hjerte».
I Kjøfjord udenfor Nordre Leirvaag (paa Skogerøens vestside)
er der paa fastlandet en sort berghammer, som af finnerne kaldes
Akko bafte.
I gamle dage, da finnerne var hedninger, tilbad de paa det
sted sin afgud Akko og ofrede til hende deilig mad for at faa
god fangst. Akko staar endnu der paa stranden som en stor
sten under berget.
Da en stor flok hedninger havde slagtet rener, og tre noaider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
