Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAND.
269
at intet vaaben kunde bide paa dem. Hvor almindeligt det var
at henvende sig til finnerne i deslige anliggender, sees bedst af
de forbud mod at trua ä finna, fara til finna, ger a finnfar ar, som
findes i de gamle kristenretter.
En forestilling om finnernes mesterskab i trolddom kommer
ogsaa frem i fortællingen om, hvorledes finnen Svases datter
Snæfrid ved trolddom havde tilvendt sig Harald Haarfagers
kjærlighed ; hun fortryllede ham saa, at han, efterat hun var død,
ikke kunde bekvemme sig til at skille sig ved eller løsrive sig
fra hendes afsjælede legeme.
Dette sagn er laant hos os og er oprindelig knyttet til Karl
den stores ophold i Aachen.
Med det omtalte sagn hænger det vistnok sammen, naar
seidmanden Rognvald Rettilbein er Snæfrids søn, og den for sin
troldkyndighed bekjendte Eyvind Kelda i Olav Tryggvasons saga
gjøres til dennes sønnesøu.
Finnernes troldkyndighed omtales ogsaa af Saxo Grammaticus.
Om finnerne er det vel ogsaa Adam af Bremen beretter, naar
han i sit skrift «De situ Daniæ» i modsætning til nordmændene,
som han kalder gode kristne, taler om dem, som bor langt borte
ved havets kyst, og som har saadan dygtighed i
trolddomskunster og besværgelser, at de ved, hvad hver eneste en gjør over
hele jorden. Ved sin mægtige tryllesang drager de havets store
hvaler til sine kyster og udfører med lethed meget, som skriften
tillægger hekse.
Det har altid været almindeligt at søge stedet, hvor
overnaturlige væsener havde sit hjem, og hvor overnaturlige kræfter
sættes i bevægelse, i det høie nord.
Folk tror endnu almindelig, at de, som bor længer nord, er
kyndigere i trolddom end de selv. Ligesom nordmændene
tillægger finner særlig kyndighed i trolddom, saaledes tillægger
jyderne nordmændene den samme evne, og betegnelsen en
gammel nordmand er i Jylland et konstant udtryk for en gammel
troldmand.
Den dygtighed i trolddom, som man tillagde finnerne, har i
de senere aarhundreder hos os gjerne gaaet under navnet «gjøre
gand». Evnen til at «gjøre gand» besad deres noaider eller
troldmænd, og det redskab, de benyttede, var runebommen. Endelig
tillagdes finnerne særegen evne til at reise vind eller frembringe uveir.
Her skal omtales finnernes gand.
Den evne at «gjøre gand» har man længe anseet som en
kunst, der var eiendommelig for finnerne, og selve ordet gand
er antaget for at være af finsk oprindelse. Disse meninger er
vistnok feilagtige, saaledes som Fritzner har paavist.
Ordet gand tilhører ikke finnernes eget sprog, og Qvigstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
