Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 270
FINMARKENS AMT.
opfører det blandt de norske laanord. Hos os derimod
forekommer foruden selve substantivet gand ogsaa flere dermed
sammensatte og beslægtede ord. Oprindelig synes ganär at betyde
en kjep eller stage, og forekommer endnu i vort folkesprog.
Naar i skogen et træ er faldt om, og en ko render en fra træet
udstaaende gren i sig ellér «renner sig en stage i livet», siger
man i Hedrum, at den gandløyper sig.
Sandsynligt er det og, at det samme gandr forekommer i
Gandvik, der oprindelig var den del af det hvide hav, som de
der boende kareler endnu kalder Kantalafiti, og som besøgtes af
af vore forfædre.
Naar «Historia Norvegiae» undtages, findes ordet gand neppe
brugt om finnernes trolddom før Peder Claussøns tid. I sin
Norges beskrivelse fortæller han, at de «gjør gan og dertil bruger
ganfluer, som de har gjemt i en ganæske eller ganhit».
Denne beretning ligger, efter Fritzners mening, til grund for
alt, hvad man senere har faaet høre eller læse derom. Men
dette stemmer kun lidet overens med den ældre fortælling om
finnernes trolddom og deres gand i Historia Norvegiæ. Her er
nemlig gandus en uren aand, som de bruger til at udforske, hvad
der vil ske i fremtiden, og til paa vidunderlig maade i lang
afstand at føre skjulte skatte frem for lyset; saadanne aander rider
efter beskrivelsen afsted paa hvaler eller rener, paa ski eller til
skibs, over høie fjelde og gjennem dybe vande, ogsaa i den
hensigt at berøve en fiende livet eller for at beseire en fiendtlig
aand eller gandus og saaledes gjengive det menneske livet, som
denne havde dræbt. Desuden troede man, at den onde aand
selv kunde iføre sig en fremmed skikkelse, for eksempel af en
hval eller af en spids pæl, stage. Ved sammenstød mellem to
saadanne aander kunde den ene i skikkelse som en spids pæl
gjennembore den anden, der havde hvaleham.
Ved denne urene aand forstodes et menneskes, især en
troldkarls aand, der i ekstase forlod legemet for at gjøre en fart
som omtalt; hvad der paa saadan fart vederfores den udfarne
aand, rammer da paa en kjendelig maade tillige hans deraf
forladte legeme.
Hvad der i Historia Norvegiæ fortælles om finnernes
gand-trolddom, er ikke eiendommeligt for dem. Saadan trolddom var
kjendt ikke alene blandt nordmændene og nordgermanerne, men
ogsaa andetsteds fra.
Naar det i Historia Norvegiæ heder, at gandus brugte hvaler,
rener ni. m. til befordringsmiddel, da maa dette, idetmindste tildels,
forstaaes saaledes, at den antog skikkelse deraf, iførte sig deres
ham, liki. Men dette er ikke noget for finnerne eiendommeligt,
ogsaa nordmænd kunde efter sagaerne fare i hamför som hamhleypur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
