Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 288
FINMARKENS AMT.
vilde, dybe fossehøler, vulkaner eller huler; de mange steder i
vort land, som har navnet «Helvede» eller «Pisler» (pinsler), bærer
endnu vidnesbyrd herom. Andre eksempler er henlæggelsen af
sjælenes renselsessted til Ætna paa Sicilien, eller til Hekla paa
Island. Ogsaa til de store isskruninger langs Islands kyster er
troen knyttet, man opfattede den eiendommelige knitrende lyd i
isskruningen som jamring af de pinte sjæle. En viden berømt
skjærsildshule er det saakaldte «St. Patriks purgatorium» i Irland.
«I Finmarken er der mange folk, mænd og kvinder, som
siger, at de selv mod sin vilje, ser syner og ser døde vise sig
for dem gjenopstandne. Et troligt tegn paa sandheden heraf er
det, at naar de ser slige ting, vælder taarer pludselig ud af deres
øine og de rystes med pludselig bleghed.»
Dette er den samme tro paa synskhed eller fremsynthed,
som den dag idag er almindelig udbredt især i vore nordlige
landsdele. Hyppigst træffes den i Nordland — jfr. Jonas Lie’s
«Den fremsynte» — og i Skotland; paa det sidste sted gaar den
oftest under navn af «the second sight». Ellers er denne tro i
lidt skiftende former udbredt ikke alene over Europa, men
vistnok over den hele verden.
Finnerne har som troldkyndige allerede fra gamle dage
særlig været berømte eller berygtede for sin dygtighed i at gjøre
vind eller fremkalde uveir. Saxo fortæller om et uveir,
bjar-merne paaførte Regner og hans hær paa hans krigstog mod deres
land. Bjarmerne var vistnok forskjellige fra finnerne, men hørte
til samme folkestamme. I en geografisk ordbog forfattet før
midten af det 14de aarhundrede, fortælles om finnerne, at om
nogen er paa seilads langs deres land og der opholdes af mangel
paa føielig vind, da byder de ham vind tilkjøbs; de skaffer den
tilveie ved at tage et nøste opvundet af traad, hvorpaa der er
kyttet flere knuder; de løser saa en eller flere af disse knuder,
eftersom de vil have vinden mere eller mindre stærk; vinden
kan undertiden blive saa stærk, at den volder deres død, som
har kjøbt den.
Kunsten at gjøre vind er dog ældre end vore allerældste
efterretninger om finnerne.
Den omtales baade i Odysseen og i Virgils Aeneide. I Ranulph
Higdens Polychronicon fortælles der, at troldkjærringer paa øen
Man solgte de sjøfarende vind, som leveredes disse i knuder paa
en traad. Efter B. Beckers Bezauberte Welt (Amsterdam 1693)
fik Daniel Blefken sig overladt af en præst paa Island 3 knuder
i et lommetørklæde med den besked, at han skulde løse knuderne,
naar han vilde have god vind, hvoraf han ogsaa med nytte
betjente sig. At man i Norge solgte vind i et lommetørklæde, som
man aabnede mere eller mindre, eftersom man vilde have stær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
