- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
289

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OVERTRO.

289

kere eller svagere vind, fortæller (efter Fr. v. Raumers Briefe aus
Paris zur Erläut. der Gesch.) en italiener, som under
trediveaarskrigen opholdt sig i Danmark med den keiserlige arme. Mere om
udøvelse af denne kunst, navnlig i Sverige og Frankrige,
forekommer i Werlaufs Antegnelser til Holbergs lystspil.

Lignende fortællinger om finnernes dygtighed i at frembringe
vind paa den beskrevne maade har ogsaa Olaus Magnus, Peder
Claussøn og Halvard Gunn ar søn. I Olav den helliges saga er en
fortælling om, at finnerne gjorde vind mod ham for at hindre
hans fremkomst. Fortællinger fra senere tid viser, hvor
almindelig forestillingen om deres dygtighed i at gjøre vind var baade
i Danmark og Norge (Fritzner).

1 de gamle sagaer fortælles der ogsaa oftere, at troldkyndige
mennesker frembragte uveir, dels for at hindre en fiendes
fremkomst, dels for at volde et menneskes død. Især forekommer
denne misbrug af kunsten at gjøre vind i de beskyldninger, som
fremførtes mod, og de tilstaaelser, som afgaves af saadanne
kvinder, som i det 16de og 17de aarhundrede var anklagede for
trolddom. Et overhændigt uveir betegnes hos os endnu med
udtrykket «gjørningsveir», et vidnesbyrd om, at man gjerne har
tænkt sig et saadant foraarsaget ved trolddom.

Peder Claussøn beretter om finnernes evne til at gjøre vind:

«Hand kand oc giøre oc opvecke huilcken Vind som hand
vil, oc synderlig den Vind, som hafuer blæst den Tid hand bleff
fød, oc de som kiøbe Bør aff hannem, dem antvorder hand et
Snøre eller Baand met tre Knuder paa, oc naar hand opløser
den første Knude, faar hand passelig Bør, oc løser hand den
anden Knude, da faar hand saa sterck Vind, som hand kan mest
raade; men løser hand den tredie Knude, da gaar det icke aff
uden Skibbrud oc Mandemiste.»

Lillienskiold opregner i «Speculum boreale» en del af de
overtroiske forestillinger, der var kjendte i hans tid i Finmarken.
Han beretter:

«En del spytter tre gange paa en kniv for at forgjøre sin
næstes legeme, som besmøres dermed, paa det at skind og hud maa
gaa af. En anden tager salt med sig i kirken for dermed at
gjøre andres fæ skade. En tredje forlyster sig ved at vække
storm ved 3 knuder paa et linklæde. Andre bekjendte, at de
ved at stikke den høire fod i sjøen kunde reise veiret efter sin
vilje. Ved skummende vand og melk paa ilden beskadigede de
sin næstes legeme. Ved at sætte gjetehorn under bugen
udmel-kede de en andens fæ. Dels uddelte de sin traad af uld og
linned til fiskeriets lykkelige fremgang. Andre ved prætu, pratum,
nestrum og nostrums væmmelig udløb det onde forsæt udrette.
En beskadigede ved eg i vandstampen andens idræt tilsjøs, og der

19 — Finmarkens amt II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free