Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 290
FINMARKENS AMT.
var anden mere vederstyggelighed, som pennen væmmes ved at
røre ved. Men forat læremesteren ved sin skikkelse eller navn
ikke skulde vække afsky hos liebhaberen, saa udstafferede han
sig med slangeættens træskhed hos den vankundige almue med
zirligere navne, som Fris, Pax, Marcus, Sadum, Mamo Dominicus,
Asmodo, Lange-Rømer, Machuæt, Zacharias, Lour [flere af disse
navne er benævnelser paa onde aander i svartebøgerne] og deslige,
og præsenterede sig endog i adskillig gestalt, nu i lignelse af en
hund, nu som en mand uden hoved, nu som en karl i sorte
klæder, nu i hvide klæder som en engel, ja ofte ogsaa som en fugl.
Nu lokke madens fulhed dennem anrætte ved madfisk, smør oc
brød, ja ved øldricken at alting for dennem desmindre væmmelig
som sælsom maatte falde; i alt arbeide dog dis skadeligere en
geist. Blandt finnen tilfjelds udretter han sit spil ved at
fortrylle stenklippen, til der svares, som de sig indbilder, som
dernæst paa runebommen en og anden videnskab at udlede, ja
desmere ondt at udvirke.»
Størsteparten af disse overtroiske forestillinger, som
Lillienskiold meddeler, er ikke af finsk oprindelse, men laan fra
nordmændene, dels fra deres egen gamle folketro, dels fra den
internationale trolddom, som paa den tid var gjængs og ofte
praktiseret i Norge.
Der er en hel række overnaturlige væsener, som er vel kjendte
af nordmændene, og som gjenfindes hos finnerne. Her skal nævnes
jøtnerne, draugen, utboren, julesvendene; men ogsaa mange andre
kan let gjenfindes, idet baade navn og forestilling er laant.
Af kjendinger fra Norge findes da først jutulen, jætten,
oldnorsk jçtunn, som finnerne kalder jehtanas. Ordet er et
laanord og vel ogsaa forestillingen. Jøtnerne er forfærdelige ved
størrelse og kraft. Heller ikke i Finmarken taaler de at se solen;
da bliver de til sten. Den rationaliserende udvikling synes
imidlertid i Finmarken som ellers i Norge at have henvist jutulerne
fra troens verden til eventyrets.
De baade, som de fiskede med, var som skibe og aarerne af
jern. De fiske, som de spærrer, idet de binder sporene sammen
to og to, og hænger paa hjelden, er hvaler. Paa samme vis er
det to hvaler jotnen fisker i eddakvadet Hymeskviöa.
Store enkelt liggende stene af størrelse som hus er kastet af
jehtanas.
Jøtnerne, jehtanasak, har snart ét hoved, snart to og snart
tre. De overvindes snart paa den maade, at man lokker dem ud,
hvor solen kommer til at skinne paa dem, saa de bliver til sten,
eller ogsaa faar man i jehtanas hus fat i kraftkrukken, og ved
at lugte tre gange gjennem korkehullet faar man styrke til at
dræbe kjæmpen med dennes eget sværd, en forestilling, som er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
