- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
291

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OVERTRO.

291

vel kjendt fra vore eventyr. Ogsaa her i Finmarken er det
bortførte kvinder, hvis list hjælper til, naar jehtanas aflives.

Draugen, oldnorsk draugr, er hos finnerne blevet til rauga
eller ravgga og er ogsaa her en gjenganger efter druknede; den
har oftest menneskeskikkelse, men viser sig ogsaa i skikkelse
som en baad, som en fyldt, paa sjøen flydende sæk, en kobbe
og lignende. Draugen kan baade sees og ofte høres.

Enten draugen sees eller høres, er den ildevarslende; der
kommer uveir, eller ogsaa venter den, at en skal komme bort
paa sjøen. Ofte holder den til nær et klædningsstykke eller et
ben, der har tilhørt en druknet, eller nær et stykke af en paa
sjøen forulykket baad, hvori der var folk.

Hvis draugen kommer roende enten som en enkelt mand eller
flere i en baad, og den da reiser sig og hujer, er det tegn paa
uveir, helst dagen efter. Mest om nætterne og i mørket viser
draugen sig; men ogsaa om dagen lader den sig høre.

Hujer draugen to eller tre gange efter hinanden, bliver
stormen haard eller langvarig.

Den hujende lyd fra draugen er mærkelig; thi jo nærmere
den synes at være, desto længere borte er den, og omvendt.

Er drangens hujende lyd gurglende, som der var vand i halsen,
skal en komme bort paa sjøen. Hujer den kun én gang med
klar, høi stemme og paa nært hold, er det varsel paa nær
forestaaende, men kortvarig storm.

Ror man langs en ubeboet strand, og en paa land raaber:
Velkommen! da er det draugen, og hilsenen er ildevarslende. Da
skal man ikke svare, eller en i baaden skal reise sig, vende
ryggen mod land, hvorfra lyden kom, og raabe videre udover mod
sjøen samme ord: Velkommen! Da er draugens ønske:
velkommen, ikke modtaget. Hvis draugen fra land kun nævner navnet
paa en i baaden værende mand, skal denne straks reise sig,
vende ryggen mod lyden og raabe fremdeles videre sit eget navn.
Saadant raab er ogsaa ildevarslende, men taber magten, naar
raabet paa denne maade føres ud over sjøen.

Draugen høres nu og da paa et bestemt sted ved sjøen, og
da ligger der i fjæren et ben eller klædningsstykke tilhørende
druknede, eller ogsaa er det et stykke af en forlist baad. Finder
man dette stykke, da bringer man det ovenfor flodmaalet og
graver det ned der. Er det gravet ned paa et sted, hvor
sjø-vandet ikke mere naar op, høres draugen ikke mere.

Paa saadanne steder, hvor rester efter druknede ligger i
fjæren, har det hændt, at draugen er kommet tü at brydes med
folk hele natten.

Gaar man om natten paa en saadan strand, og draugen
kommer, äkal man straks ile ovenfor flodmaalet. Ellers gaar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0301.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free