Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVERTRO.
293
En mand kom om aftenen roende til land og drog op sin
baad; men glemte geværet i baadskotten; han gik ned til baaden
igjen og tog geværet; men saa hørte han, at der bliver slængt
en aare i baaden, og saa, at der stod ligesom en mand. Han
anede, at det var draugen, og vilde gaa, men følte sig som
udmattet. Da kom draugen i fuldt hyre gaaende hurtig efter. Uden
mere at se sig om stikker manden geværmundingen under venstre
arm bagover og smelder af. Om morgenen laa der et
skulderbladben af et menneske, og kuglen var gaaet gjennem det.
Paa de steder, hvor baade om natten ikke kan ligge i fred
for draugen, der skal dræggetauget ikke belægges bare omkring
stevnen, men ogsaa omkring en tofte eller helst om et spant
ved kjølen i baadskotten; thi naar draugen om natten kommer
til baaden og begynder at stelle baade med aarer og
dræggetauget, saa faar den ikke tauget løst af mere end den første
belægning.
Som gjengangere kjender finnerne saavel i Norge som i
Sverige ceparas eller abaraS, som er det gammelnorske üiburör.
Det er det samme væsen, som endnu lever hos os i overtroen
under benævnelserne utburr, uthor eller utbore, myrinq.
Det er tro blandt finnerne, at naar en stakkels pige i
fortvilelse gaar hen og «føder i ørkenen», som det heder paa finsk,
saa lever barnet, hvad der end gjøres med det; det græder og
raaber til forbifarende, ja nævner endog sin ulykkelige moders
navn, naar man spørger om det.
Naar et saadant uægte barn bliver dræbt af moderen uden
at faa daab, bliver det efter 7 aars forløb til æparaS. Det viser
sig da i samme skikkelse, hvori det blev henlagt, og paa samme
sted og beder med klynkende røst om daab.
I Porsanger græder saadanne myrdede børn, æparaS, med nyfødte
børns stemme, og man hører det, naar man træffer til at komme nær
det sted, hvor saadant barn ligger nedgravet. For enkelte viser det
sig som et lidet nøgent barn; andre Steder heder det, at det viser
sig som en hvid rype. Det er navn, det higer efter; og man
skal derfor give det et navn, helst efter en livløs ting, f. eks.
raabe til det: ak$o lekas dudnji namman (øks faar være dit navn).
Andre steder heder det: Hvis man spørger: «Er du
jon (gut) eller jan (pige)?» og døber det i Faderens, Sønnens og
den Helligaands navn, faar det ro; ellers lader det sig høre i
løbet af ét aar, saalænge marken er snebar. Hvert andet aar (i
Ibestad hvert 19de) viser det sig igjen.
Lignende tro er, som nævnt, kjendt mange andre steder i
Norge (kfr. Nordre Bergenhus amts beskrivelse, bind I, pag. 656).
Utboren er ogsaa kjendt blandt kvænerne, som kalder den
liekkiö eller äpärä.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
