Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
FINMARKENS AMT.
Et slags gjengangere dyrkede de svenske finner med ofre
under navn af julefolket; som deres anfører eller herre maa
ansees den af Högström omtalte jauloherra.
Dette julefolk er ikke andet end de norske jolasveinar, som
med et andet navn kaldes jolaskreiö, bestaaende af jolasveinar; de
var især ude om julenatten, skriver Fritzner.
I Porsanger kaldes de juovllagallak (julesvende), og de er
ogsaa kjendt i Kvænangen, Alten og Repparfjord; men i Alten
kaldes de juovlla-laddek, i Repparfjord juovlla-bokak (julebukke).
I den tid skal børnene og ungdommen ikke lege støiende
om aftnerne inde eller ude, ellers kan julesvendene komme og
deltage i legen. I nævnte tid skal der heller ikke kardes eller
spindes uld.
Selve julaften skal alt haandarbeide, endog vedhugning,
und-gaaes eller ialfald kun foretages om formiddagen, ikke blot, fordi
en stor høitid er ivente, men ogsaa forat disse arbeider ikke skal
høres i og udenfor huset.
Vand maa under alle omstændigheder være bragt baade til
vaaningshuset og til fjøset, og en øse maa hænges ved
vandtønden; thi julesvendene kommer gjerne under forbifarten en
sving ind i huset og maa finde vand, ellers suger de noget bort
af børnenes forstand, saa de kan blive fjollede; eller de kan
forvolde ulempe i huset senere.
Der er en række væsener, som hører hjemme i eventyrets
og overtroens verden, og som minder om norske forestillinger.
Gieddegæsj-galggo eller akko er et kvindeligt, feagtigt væsen,
som tænkes at bo under tuer i udkanten af den dyrkede mark
og jevnlig søges i vanskelige tilfælde som en klog og velmenende
raadgiverske; hun svarer i de finske eventyr til den gamle, kloge
kone, der i norske eventyr hjælper helten i forlegenheden.
I de mest alderdommelig norske eventyr bor disse kvinder
ogsaa i tuer. Helten ser det ryge af tuen, snubler paa en
saadan, falder ned i jorden og træffer der den gamle kone.
Friis ser i dette kvindelige væsen en erindring om gudinden
Sarakka.
Der er en lang række overtroiske forestillinger, som knytter
sig til det daglige liv og dets gjøremaal, helt fra fødselen til
graven, til barselen, til de nyfødte børn, til fiskeriet, jagten, til
sygdomme, til husdyrene, til fuglene, til veirliget, til den
forestaaende død, til lig, til begravelsen, til dødninger o. s. v.
Meddelelser om disse overtroiske forestillinger er komne fra
forskjellige kanter; den rigeste kilde har været en haandskreven
beretning fra lærer O. Thomassen i Billefjord i Kistrand til rektor
Qvigstad.
Mange af disse overtroiske forestillinger er kjendinger fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
