- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
295

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OVERTRO.

295

det sydlige Norge, saa der ikke er tvil om, at mange af dem
er laante af nordmændene, og det er saaledes ikke altid let at
adskille gammel norsk overtro og finsk overtro.

Ialfald falder de fleste af de overtroiske forestillinger
sammen med dem, som kjendes fra Norge. Sommetider har en laant
forestilling dog faaet en rigere episk udfoldelse, ligesom skudt nye
grene, hos finnerne.

De overtroiske forestillinger, som nedenfor er forsøgt ordnede
halvt mekanisk efter den sfære, hvori de hører hjemme, er for
største delen hentede fra finnebygder.

Adskillig overtro knytter sig til barselsengen. I den tid,
fosteret mærkes at faa liv, holder de underjordiske halddek (i
Finmarken gufittarak) øie med kvinden. Derfor bør hun aldrig gaa
alene i skogen, og i mørket aldrig lægge sig til at sove paa
marken, ikke heller sove alene selv i eget hus, særlig naar
fød-selstiden nærmer sig. Da kan de underjordiske skjære kvindens
underliv op og tage fosteret.

Kvinden bliver da søvnig, og naar hun vaagner, er hun skilt
ved fostret, og underlivet viser kun et langt ar, som allerede er
tilhelet. Hun føler sig rask, som før hun blev frugtsommelig.

Saaledes berettes om en frugtsommelig kone, som gik
tilskogs alene. Ved en stor sten i skogen blev hun søvnig og lagde
sig til at sove. Da hun vaagnede, følte hun sig let, men
opdagede, at hun havde mistet sit foster. Det var og blev borte.

En anden kone sov med sin mand en nat i et udhus.
Manden vaagnede og anede, at der var uvæsener i nærheden. Han
hørte snart nogen komme til døren, der sagte aabnedes.
Manden lagde sin haand over sin kones midje og lod, som om han
sov ; han hørte, at det var ligesom to, der talte sagte sammen.
Den ene talte om at tænde lyset, hvad der ogsaa blev gjort. Det
var to ukjendte kvindemennesker; det ene havde et lys, og det
andet et fad med et hvidt, rent tøistykke i haanden, samt kniv
og saks. Feiden over de sovende lettedes sagte op; men da
sagde den ene af disse kvinder, at de ikke kunde gjøre noget,
da der laa et baand om konen, og hvis de skulde faa det bort,
vilde baade manden og konen vaagne; de gik da med
uforrettet sag.

Frugtsommelige kvinder skal ikke spise spraglede eg, særlig
efterat fosteret har faaet liv; da faar barnet fregner i ansigtet.

Leem fortæller, at en kvinde, naar hun angrebes af
fød-selssmerter, ikke maatte have noget knyttet paa sig, da
fødselens fremgang hindredes, om der paa hendes klæder fandtes en
knude.

Den samme overtro er ikke ualmindelig i Norge.

En fødende kvindes forløsning søger finnerne at lette eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free