Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
FINMARKENS AMT.
fremme ved anvendelse af, hvad man paa Island kalder
lausnar-steinn og der anvender i samme øiemed.
Den er en frugt, som oftere findes opkastet paa stranden
baade paa Island og i Norge, ogsaa i Østfinmarken, hidført did
af havets strømninger (bind I, pag. 224).
I samme øiemed bruges ogsaa jordfundne vaaben.
Finnerne kalder lausnarsteinen gaggagæåge\ naar den rystes,
høres undertiden lyden af noget, som bevæger sig i dens indre,
og finnerne siger, at derinde er levende sølv (læ ælle silbba sist).
Russerne ved Hvidehavet kalder den zjivoi kamen (levende sten).
Paa denne saakaldte sten passer nøie den i gamle steubøger
forekommende beskrivelse over en sten, der gik under navn af aetites,
fordi man troede, at den var at finde i ørnens rede.
Naar hunnen havde ondt for at faa lagt sit eg, hentede
nemlig hannen den fra et ubekjendt sted i Indien, og saa snart
som hun havde faaet den under sig, blev hun skilt ved egget.
Om denne sten fortælles der, at den er af størrelse som
en nød og har inden i sig en mindre sten ligesom en ring, noget
man kan mærke, saa snart den rystes.
En kvinde, som er i barnsnød, faar en let fødsel, naar hun
holder den i haanden, eller den bindes til hendes hofte.
Hvad der nu er overtro, er ofte en levning af, hvad der i
fordums dage overalt i Europas lande troedes af mænd, der stod
paa høiden af sin tids dannelse, og lærtes af dem, der ansaaes
for at være mest indviede i naturens hemmeligheder.
Paus omtaler løsningsstenen fra Finmarken saaledes:
«Det er en vækst, som vokser ved sjøen, af farve og
størrelse som en kastanje, med en brun skal og hvid kjærne i. Dens
dannelse er undertiden som en flad kastanje og undertiden som
et fladt hjerte. Deraf skal være han og hun, og skal denne
skilles fra hin formedelst en sort rand om kanten.»
Til barselveerne knytter sig den overtro, at hvis fødslen gaar
i langdrag, saa har en af ægtefolkene været utro, og
fødselshjælpersken forlanger besked om dette, særlig hos manden.
I barselseng maa kvinden ikke lades alene; thi da begynder
afdøde folks aander at blive synlige for kvinden og volder
daa-nelse, slag o. lign., paa finsk raimahaddat.
Saadanne uvæsener eller aander flygter, naar man røger f. eks.
med en gren af en enerbusk.
I Snefjord i Maasø tror finnerne, at i de aar en stjerne sees
foran maanen eller midt under den, faar en pige et uægte barn.
Er stjernen efter maanen, faar en gift kvinde en gut.
I nyfødtes vugge lægges en salmebog eller en anden
gudelig bog og et jernstykke, helst en saks.
Det er alment norsk at lægge staal eller bog i vuggen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
