Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OVERTRO.
297
Mange overtroiske forestillinger knytter sig til fiskeriet.
Kommer man hjem fra fiske, skal man lægge den største og
bedste fisk, særlig laks, kveite, uer og lignende, nederst i dyngen;
thi der kan komme folk, som man ikke vil skal se hele fangsten,
da det har uheldig virkning for fremtiden.
Denne regel iagttages ikke paa fiskevær ved de store fiskerier.
Naar man ror paa seifiske, og en anden baad kommer roende
for ogsaa at fiske, og folkene vil vide, hvad der bruges ti) agn,
da skal man ikke sige det; thi da vil seien ikke mere tage paa
angelen paa den fisketur.
Ei heller skal man tælle, hvor mange fisk man har draget
eller opgive tallet til anden baads mandskab, saa længe man
fisker. Er man kommen paa land, saa kan man gjerne tælle og
berette om fangstens størrelse.
Faar man en fisk, ligegyldig hvilken art, med mere ophøiet
(konveks) hjernekapsel end sædvanligt, er det et mærke paa
fremtidig fiskerlykke. Saadan fisk kaldes «fiskekonge».
Naar store kveiter, som er overhændig fede, ligger paa grundt
vand, og der kommer stærk vind med baarer, kan det hænde,
at de flyder op og slipper ikke mere under sjøen.
Om vinteren kan da kveiten fryse og vinden føre den tillands.
Dette er ikke nogen lykkefangst, men spaar heller om et
eller andet uheld eller om modgang.
Tegn paa fiskelykke i fremtiden er det, at der efter delingen
af fisken mellem to eller flere bliver en fisk tilovers. Der bliver
noget tilovers at dele næste gang, siger da finnen.
Hvis der med dragnot eller synkenot fiskes en ugagnsfisk,
guorCCa-guolle, særlig rognkjæks, er det varsel om uheld i fisket,
idetmindste for den fisketur, som paagaar.
Gjøres flere kast med not uden fangst, saa er fiskeredskabet
gorttom, forgjort af en, som vil hevne sig. Det har mistet evnen
til at fiske. Redskabet er forgjort paa den maade, at det synker
saa sagte, at fisken har anledning til at komme unda.
Selvfangende fiskeredskaber, som liner og garn, kan ogsaa
være forgjort, saa at de intet fanger eller kun lidet sammenlignet
med andres redskaber paa samme tid og sted. Fisken skyr disse
forgjorte redskaber.
Forestillingen er vistnok norsk, ialfald har vi tilsvarende tro
om bøsser.
Under sildefiske med garn kan fanges en sild mere rød end
andre, og som, straks den er fanget, bliver blodrød over det hele.
Da er der paa fangststedet kommet en morder for at drive sildefiske.
Rygtet om, at en saadan sild, varrasalled, er fanget, udbreder
sig hurtig; thi det er ogsaa sikkert mærke paa, at sildefisket er
forbi; silden taaler ikke, at en, som har udgydt blod, driver fangst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
