Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 FINMARKENS AMT.
finner, som fører lig, at vise dem ærefrygt, forat de ikke skal
blive vrede og gjøre færden tung og ulykkelig. Finnerne tror
ogsaa, at de døde kan skaffe godt føre, hvis det er daarligt, naar
de skal føres til kirkegaarden.
Hvor vrange de døde kan være, fik for 50 aar siden en
gammel graver føie.
Han skulde føre en død fra Koutokeino til Alten.
Øvrigheden havde befalet lægen at skjære den døde op, fordi han
havde faaet en udød. Da den gamle graver reiste med den døde,
begyndte den døde at plage ham. Først blev han saa tung, at
renen ikke orkede at drage, skjønt føret var godt. Da gjorde
graveren holdt og lod renerne beite. Da han saa reiste igjen,
faldt den døde ud af kjerrisen, uden at han mærkede det. Han
vendte saa tilbage, og da han fandt ham, var han saa fæl, at
han næsten ikke turde tage ham op i kjerrisen. Han dristede
sig dog til at karke (snøre) ham fast i kjerrisen; men da gik
dragrebet af. Han gjorde det istand og kjørte videre. Da gik
tømmen af hos den ren, som drog liget, og renen satte afsted
ud i vildmarken med den døde. Han kjørte da efter med den
anden ren næsten en mil i vildmarken. Da han naaede renen,
var han baade ræd og sint og sagde høit til den døde: «Hvis
du nu ikke hører op med at plage mig, lader jeg dig igjen her,
saa kan, om du saa vil, dyrene æde dig!» Derpaa klarede han
sig godt til Gargia-bakkerne. Der slog den døde sig atter vrang,
og han maatte igjen tale til ham ; saa hørte ban op med at plage
ham. Endelig kom han nær sjøen, og da han var træt, lagde
han sig til at sove; men han flk ikke længe ro, for den døde
selv kom til ham og sagde: «Lad os reise igjen; jeg har hast,
før doktoren reiser til Kaafjorden.» Da reiste han videre, og da
de kom til Bossegoppe, skulde doktoren netop drage til
Kaafjorden ; men da han flk høre, hvad graveren førte med sig, kom
han iland og tog imod læsset.
Er alle forsigtighedsregler iagttagne, og den afdøde ikke desto
mindre viser sig siden, saa er det noget, han vil have aabenbaret
for de efterlevende. I saa tilfælde skal man frimodig spørge ham,
om han har noget vigtigt at meddele. Hvis man ikke gjør det,
vil man faa flere besøg, indtil han faar udtale sig. Den døde
selv kan ikke tale, før den levende begynder.
Dødninger foretager vandringer, to, tre og tildels flere i følge,
naar nogen i bygden skal dø. Nogle ser saadanne paa fastende
hjerte, andre i mørket. Naar en hest standser paa alfarvei og
ikke vil gaa frem, saa er dødninger paafærde. Hvis man da
løser bogtræerne og kiger mellem hesten og bogtræet fremover,
vil man kunne se dem; men man maa snart faa bogtræerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
