Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
FINMARKENS AMT.
Naar Steinfinn her skal ligge «unde hestebarkji» eller under
hestens strube og «unde sotehalsen», hestens hals, saa er det,
forat han skal kunne se det skrimsl eller troldskab, som bringer
hesten til at knegge.
Dødninger faar man evne til at se, naar man tørker sig i
ansigtet med en dug, der har ligget paa ansigtet af et lig paa
ligstraa. Naar liget kjøres til kirkegaarden paa en slæde eller
vogn, vil dødninger gjerne pakke sig paa slæden eller vognen,
hvis der fra slæden eller vognen slæber noget efter, som en
taug-ende, et klædesplag eller lignende; man bør derfor være varsom,
at intet slæber efter slæden.
Lugten af dødninger kjender nogle; f. eks. naar de paa veien
mærker en kold dunst, jorddunst; da er det gjerne dødninger,
der er paa farten og gjør saadan galdna hagja.
Finder man et sjølig, skal man signe sig i Jesu navn og
straks tale til det, helst saaledes: «Du maa ikke skræmme
mig; jeg skal nu sørge for hjælp til at berge dig fra sjøen; saa
nu har du haab om at komme i kristnet muld», og lignende.
Gjør man ikke det, bliver man muligens skræmt af
sjødrau-gene, Cacceravgak.
Naar man forlader et sjølig for at søge hjælp, skal man
tage et af sine plag, enten bælte, vott, hue, eller hvad man kan
undvære, og lægge paa liget, enten man efterlader det ovenfor eller
nedenfor flodmaalet; gjør man ikke det, finder man (Jet ikke igjen.
Draugene drager imidlertid afsted med det.
Halddek, gufittarak, er der ogsaa i sjøen eller rettere i vandet.
De svarer til de norske (nordlandske) havbønder. Saadanne
kaldes vistnok med fælles navn sjødrauge, Cacceravgak, men med den
forskjel, at den egentlige draug er en gjenganger efter druknede
eller aander af disse. Disse havfolk er ikke drauger, men de
har boliger i store stene, paa udgrundt vand, hvilke ligger tør i
fjæren, men i flodtiden skjules helt af sjøen.
Saadanne væsener har ogsaa sit tilhold i indsjøer og
tildels i elve. Forestillingen svarer til den gamle tro paa halddek.
Før man bader sig i en indsjø eller i en elv, skal man efter
gamle folks raad paa en pyntelig maade bede disse væsener gaa
paa land, medens man bader sig. Under badningen skal man
ikke larme eller være høimælt, naar flere bader i følge; thi
sjø-aanderne liker ikke det.
Lillienskiold skriver om Schipsholm i Hammerfest, at den
holdes af landfolket for et hulleland, hvorpaa ofte spøgeri
høres. Den rager som en klump op af vandet og er under
meget udhulet og sprukken, hvorfor bølgerne giver des større
brag og bulder.
Om de underjordiske ved Karasjoks finner at berette: I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
