- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
319

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OVERTRO.

319

Haldde og Gaimajok har de fra gammel tid af sit tilhold, og der
driver de sin levevei som andre finner. Ofte ser man deres raider
høit oppe i fjeldet — hvide ren, brogede baand og klirrende søljer.

Dette er vel levninger af den gamle tro paa saivofolket.

Finnernes omvendelse og missionen. Finnerne er kristnet
dels fra Norge, dels fra Sverige og dels fra Rusland, og følgen
heraf er, at finnerne under russisk herredømme tilhører den
græsk-katholske kirke, medens de i Norge og Sverige tilhører den
lutherske.

Det kan vistnok siges, at det neppe er mere end 250 aar,
siden kristendommen almindelig antoges af finnerne i Sverige, og
150 aar, siden den indførtes blandt finnerne i Norge. Før var
den kristelige kundskab blandt begge rigers finske befolkning
ubetydelig, medens endnu levninger af hedenskab øvede sin
indflydelse paa folkets tankegang, religiøse anskuelse og levemaade.

Nøie at bestemme tiden, da finnerne blev kristnede, bliver
vanskeligt. Kristendommen er ikke antagen til samme tid af
alle finner, spredte som de var over en vidtløftig landstrækning
tilhørende forskjellige riger.

I Norge har kristendommen først efterhaanden banet sig vei
til dem.

Qvigstad og Sandberg bemærker i fortalen til sine eventyr, at
man pleier at forestille sig, at hedenskabet blandt finnerne ligger
nær indpaa vor tidsalder, og at finnerne straks før pastor
Stockfleth begyndte sin mission, for en stor del igjen var blevet
hedninger. Tiden for hedenskabets flor blandt finnerne ligger dog ikke
saa nær vore dage, som man i regelen tror. Var dette saa, da
kunde ikke enhver erindring om den gamle tro endog hos de
ældste nulevende finner være saa sporløst forsvundet. Den
græsk-katholske mission havde allerede ved midten af det 15de
aarhundrede gjort god fremgang blandt finnerne paa Kolahalvøen.
Kristne nordmænd havde allerede omkring 1300, da kong Haakon
Magnussøn gav bergenserne privilegium paa at drive handel paa
Finmarken, begyndt at bosætte sig blandt finnerne. Senere
tiltog indvandringen betydelig, og der blev bygget flere lutherske
kirker ved kysterne. Der var i aaret 1589 i Finmarken hele 17
kirker, som betjentes af 12 lutherske præster og blev søgt baade
af nordmænd og finner. Det gamle finske hedenskab havde ved
den langvarige berøring med kristendommen faaet sit ulivssaar,
som det aldrig mere forvandt, og da Thomas v. Westen i
begyndelsen af det 18de aarhundrede prædikede den lutherske tro blandt
Østfinmarkens finner, var hedenskabet saa opblandet med kristne
forestillinger, at han og hans medarbeidere i forholdsvis kort tid
ganske overvandt det; siden reiste det sig aldrig mere. Den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free