Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNES OMVENDELSE OG MISSIONEN.
321
almindelighed hensætter finnernes omvendelse til kristendommen,
brugtes ikke længere dette ord i denne form og ei heller i denne
betydning. Naar de nu betegner nadverdens meddelelse med det
af pjmasta dannede dievnas, viser dette netop, at ordet hos dem
har været i brug ligefra den tid, da det uforandrede pjmasta
endnu brugtes.
Finnerne lod sine børn døbe og gik selv til alters, førend
den finmarkske mission traadte i virksomhed. Kaldtes de end
hedninger, saa er de altsaa dog døbte (kristnede) hedninger.
Kristendommens ælde blandt finnerne vises ogsaa af nogle
levninger af den romersk-katholske kultus og kirkeret.
Helligholdelse af visse dage, som ogsaa iagttagelsen af julefaste, kan
neppe have faaet indpas hos finnerne efter reformationen. De
maa have antaget og bekjendt sig til kristendommen væsentlig i
dens romersk-katholske form.
Et andet vidnesbyrd er den blandt vore finner herskende
sædvane ved møde at tiltale et menneske med navnet fadder,
dersom de staar i et saadant forhold til hinanden som det, hvilket
vore forfædre betegnede med ordet guösifjar (latin cognatio
spiri-tualis).
Aarsagen til, at de lægger vægt paa dette forhold, kan alene
have været den omstændighed, at efter kristenretten var
ægteskab forbudt imellem dem, der stod i saadant aandeligt slægtskab
til hinanden.
Adskillige af Norges finner maa efter dette antages at have
bekjendt sig til kristendommen temmelig længe før reformationen
under paavirkning af nordmændene. Flere af de ord, hvormed
de betegner begreber særegne for de kristnes forestillingskreds,
antager Fritzner at være af russisk eller slavisk herkomst.
Ordene rist-manna (daabsbarn, barn, som skal døbes) og ristaset
(døbe) anser Fritzner laant fra det russiske sprog og at have sin
oprindelse fra ordet krest o: kors efter den med daaben forbundne
korsbetegnelse (oldnorsk primsignav), som kom til at give
daabs-handlingen dens navn. En præst kaldes af finnerne bappa (russisk
pop), og en hedning kaldes baken (russisk poganw,
gammel-slavisk pogan, af latinsk paganus). At det kvænske eller karelske
sprog herved har udgjort et mellemled, er efter Fritzner
sandsynligt. Disse af Fritzner nævnte ord anser Qvigstad for direkte
laant af kvænsk, saa de er ikke noget vidnesbyrd om russisk
paavirkning.
Men det har vistnok staaet saare smaat til med den
kristendom, som fik fodfæste iblandt finnerne. Kristelige forestillinger
kom til at modificere deres religiøse begreber, dels ved at
omdanne deres egne forestillinger om deres nationale guddomme i
overensstemmelse med kristendommen, dels ved at forøge gjen-
21 — Finmarken* amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
