Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
FINMARKENS AMT.
standene for deres kultus med nye, laante fra deres kristne
naboer.
Før Haakon Haakonsøns regjering (1214—63) var kirken i
Lengiovik (Lenvik) den nordligste kirke i Norge. Han lod bygge
en kirke i Ofoten, vistnok Ankenes kirke. Omtrent 1250 lod
han opføre den hellige Marias kirke paa Tromsø.
Naar han lod opføre kirke i Trums og kristnede det
kirkesogn, der dengang maa have havt langt større omfang end senere,
kan de omvendte ikke vel have været andre end finner; disse
landets gamle indbyggere kan han vel neppe have ladet blive i
deres hedenskab, naar han kristnede de for tartarerae flygtende
bjartner, da han lod disse nedsætte sig i Malangen.
I et pavebrev fra 1308 betegnes Tromsø kirke som den
hellige Marias kirke paa Tromsø nær hedningerne (juxta paganos),
hvorved antydes, at bygningen af denne kirke har havt til
hensigt at udbrede kristendommen ogsaa blandt de hedenske finner.
Blandt de i Norge boende finner var der dog endnu under
hans sønnesøns Haakon Magnussøns regjering hedninger, thi
denne lod i 1313 de finner, som omvendte sig til kristendommen,
i 20 aar slippe med tredjedelen af den bod, som de maatte
paa-drage sig ved overtrædelse af landsloven eller kristenretten.
Denne forordning af 1313 gjaldt egentlig for Haalogaland,
men et par artikler berører finnerne. De norske embedsmænd, og
især deres underordnede fuldmægtige, der her endnu kaldtes
aar-mænd, maa have behandlet finnerne med vilkaarlighed. Kongen
advarer saavel kongedømmets aarmænd som erkebiskopens mod
i fjordene at paaføre finnerne vrange søgsmaal eller paa anden
maade indjage dem skræk for at afpresse dem gaver eller
betaling. Tillige bestemte han «paa grund af finnernes store nød
og fattigdom», at enhver af dem i de første 20 aar, efterat han
havde antaget kristendommen, ikke skulde betale mere end en
tredjedel af den foreskrevne bod, for hvilkensomhelst
overtrædelse han maatte begaa, enten af den verdslige eller den
kirkelige ret, og hvad enten boden tilkom kongen eller erkebiskopen;
først naar de tyve aar var henrundne, skulde han være fuld bod
underkastet som de andre bumænd. Disse bestemmelser, som findes
i en forordning for Haalogaland, er vel især givne for finner paa
Haalogalands grændsefjelde og ved de haalogalandske fjordbunde,
men maatte ogsaa kunne finde anvendelse paa det egentlige
Finmarken. Udtrykket «som de andre bumænd» viser dette; thi
kun i det egentlige Finmarken kunde der være tale om
bumænd. Erkebisp Jørund indviede allerede i 1307 en kirke paa
Vardø.
Den ovenfor omtalte kirke paa Tromsø i det 13de aarhundrede
og paa Vardøhus i begyndelsen af det 14de aarhundrede har vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
