Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNES OMVENDELSE OG MISSIONEN.
323
havt sin indflydelse paa de omboende finners religiøse opfatning,
maaske paa den maade, at de har blandet sin egen og den
fremmede religion, og svage og lidet modige, som de er, har de, som
ovenfor omtalt, optaget baade guder fra asatroen og fra de
kristelige religioner paa runebommen og i sine religiøse forestillinger
sammen med det, de maatte have af overjordiske væsener i sin
egen religion.
I Sverige benyttede Magnus Ladulaas (1278—1290) sig af
de saakaldte birkarie til at kræve skat af finnerne, og Scheffer
mener, at der siden Magnus Ladulaas’ tid altid har været kristne
i Lappland.
Men disse birkarlenes tid med plyndringer og udpresninger
har neppe været skikket for nogen missionsvirksomhed.
I «Folkevennen» 1865 berettes, at russerne 1320 skulde have
ødelagt den gamle Utsjok kirke, der skal have ligget ved Tana
paa det sted, som nu heder Puoriskirkko (d. e. gamlekirken), men
at der saa tidlig som 1320 skulde have været en kirke i Utsjok
ved Tana, synes i og for sig lidet sandsynligt.
Tilløb til at omvende og døbe finner blev gjort af
svenskerne i det 14de aarhundrede, idet erkebiskop Hemming i 1345
gjorde en reise, paa hvilken han indviede en kirke i Torneå og
døbte der baade kvæner og finner.
I aaret 1389 sendte dronning Margrete, paa forestilling
fra to erkebiskoper, fra Malmø et langt paa latin affattet
for-maningsbrev til alle Lapplands indbyggere om at omvende sig
til kristendommen.
Paa dronning Margretes tid var der i Sverige en finsk
kvinde Margrete, der var kristnet og søgte at vække interesse
for den finske mission. Hun kom til dronning Margrete og har
maaske foranlediget den nævnte latinske skrivelse, som 1389
udstedtes til finnerne, hvori de formanes til at tage mod den
kristne tro. Hun kom til benediktinerabbeden Stein i Munkeliv
kloster i Bergen (1405—1426), og han anbefalede hende til
erkebiskopen af Upsala. Hvad denne Margrete og det latinske brev
har udrettet blandt finnerne, er ikke omtalt.
Erik af Pommern anmodede i 1419 domkapitlet i
Upsala om at sætte igang omvendelsesverket blandt finnerne,
hvilket forsaavidt var uheldigt for Norge, som de norske
finner derved i geistlig henseende kom under domkapitlet i
Upsala.
I det før omtalte brev til pave Nicolaus V fra omkring 1450
(se ovenfor, bind I, pag. 3) omtales, som det sees, nogle af de
norske finner delvis som troende «paa Jesus og Maria».
I den katholske tid kom mange finner saa vidt i sin
kristendom, at deres børn blev døbte, og at præsterne gav sin vel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
