Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332 FINMARKENS AMT.
deil selffgiortt gud rine haar och riine horn, och offuer stencker
den med rine blod eller aff andre dinr, paa dett hand skall faa
dis bedre lycke til meere.»
Det siges at finnerne, naar de gik tilalters, tog hostien ud
af munden og gjemte den omhyggelig i haanden eller i et
lommetørklæde; senere naglede de den til kirkemuren og skjød en kugle
gjennem den; den bloddraabe, som de troede flød ud af den,
opsamledes i bøssen, som senere altid skulde træffe. De brugte
ogsaa den gjemte hostie til at helbrede mennesker og dyr med eller
til at vinde lykke med paa jagt og ved fiskeri. De kaldte vinen
musevin, fordi den ikke var saa stærk som brændevin.
I «Den norske So>; (1584) siges om ude tamme fjellfinner» : De
bruge megen troldom–kun faa vide af Gud at sige, og ikke
mange er døbte. «De ville finner» er udøbte ville hedninger.
Peder Claussøn, som skrev om finnerne ca. 1613, beretter:
«Oc ere Finnerne icke andet at regne end for Hedninge,
fordi de vilde icke lade sig rettelige undervise i den christelige
Tro oc Lærdom; thi endog at Siøfinnerne føre deris Børn ud til
Presterne og lade dennem døbe (somme naar de ere 3 eller 4
aar gamle), oc somme komme om Aaret ud til Kircker oc høre
Prædicken oc annamme ocsaa Alterens Sacrament, huilcket udi
Pawedommens Tid, oc end længe der-efter, bleff dennem gifuit
uviet oc usacreret, som mand mente, oc en Part vide, huilcke
Prestegield de høre til, oc gifne deris Sogneprest sin aarlige
Rettighed; saa bevise de dog met deris ugudelige oc forskreckelige
Tnldom oc Afguderi, at saadant er icke uden idel Skrømpteri.»
Karl IX i Sverige var stærkt interesseret i at sætte sig fast
i Finmarken for at komme frem til havet, og han kom derved i
strid med Kristian IV, indtil Kalmarkrigen brød ud i 1611.
Før den tid viste Karl IX stor interesse for missionen under
sine ihærdige forsøg paa at bringe alle finner under den svenske
krone. Han ansatte præster og begyndte at lade finnerne
undervise og byggede kirker.
Saaledes byggedes Lycksele kirke omkring 1600, Gråträsk
kirke 1602, Enontekis kirke 1600, Jokkmokks og Jukkasjärvis kirker
1603 under Karl IX’s regjering, senere Arvidsjaurs, Arjepluogs,
Nasafjells og Silbojokks 1640, Åsele 1648.
Det var paa hans tid omkring 1606, at 3 finner hentede
tømmer fra Norge og byggede en kirke ved Raunala, hvilken
kirke fik en klokke. Denne kirke stod endnu i 1796, da blev
den solgt for 4 rdl. til Torneå handlende for at indredes til
natteherberge for dem under deres reiser til Norge.
Stor frugt synes Karl IX’s bestræbelser ikke at have baaret.
Allerede 1608 gjorde præsterne vanskeligheder ved stadig at bo
blandt finnerne ved de nye kirker; de vilde blot reise derop en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
