- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
333

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FINNERNES OMVENDELSE OG MISSIONEN.

333

gang om aaret. Dette modsatte han sig, men det hjalp ikke.
Senere beretter han selv, at præsterne boede langt nede i landet
og kun en gang om aaret ved juletid drog derop, og da førte
de brændevin og andre varer med sig og handlede med finnerne.
Kongen forbød dette paa det strengeste.

Kristian IV, der i 1599 seilede til Finmarken, lod 1601 en
kirke bygge for dem i Tysfjorden, den fjord, til hvilken Karl IX
strakte sine prætentioner.

Han viste sin iver mod trolddom ved i 1609 at befale, at
alle finner, som overbevistes om trolddom og ikke vilde afstaa
derfra, skulde straffes paa livet. En følge af denne lov var det,
at en hel del norske kvinder og vel og nogle finner blev tiltalte
for trolddom og mange dømte til baalet, som andetsteds berettet.

Kristian IV forordnede i 1631, at præsterne i Finmarken
skulde foreholde finnerne saavelsom nordmænd Guds ord, og i
1634 befalede han, at en præst skulde ansættes, der skulde drage
om blandt fjeldfinnerne og undervise dem. Men efter det første
mislykkede forsøg blev det opgivet.

Senere viste kongerne ringe interesse for missionen i
Finmarken.

Kristian V befalede i 1691 at bygge en kirke for finnerne
i Varanger, en befaling, som ikke blev efterkommet.

Den første egentlige skole eller undervisningsanstalt for finner
i Sverige indrettedes i Piteå i 1619; da denne skole ikke opfyldte
sin bestemmelse, fordi den laa udenfor Lappmarkens grændser,
flyttedes den til Lycksele i 1632. Efterhaanden opførtes skoler
i de øvrige Lappmarksogne, i 1730 i Jokkmokk, 1743 i
Arje-pluog, 1744 i Jukkasjärvi.

Efter dronning Christinas forordning opførtes i aaret 1648
de to første kirker i Kemi Lappmark, den ene i Enare og den
anden i Kemiträsk. Enare kirke ialfald var ment ikke alene at
skulle tjene finnernes aandelige behov, men ogsaa politiske øiemed,
idet den tjente til at befæste den svenske magt (FellmanJ.

Efter Karl XI’ s forordning byggedes en ny kirke i Enontekis
(1661) og en i Jokkmokk.

I Norge var der en bisp, nemlig Erik Bredal, biskop i
Trondhjem (1643—72), som tog sig af finnerne. Da Trondhjems
len var afstaaet til Sverige ved freden i Roskilde 1658, reiste
han til Nordland, der ikke var afstaaet, og tog ophold i Trondenes
og forrettede der som sognepræst, til Trondhjems len ved freden
i Kjøbenhavn 1660 kom tilbage til Norge. Han underviste
finnerne i kristendom, drog selv om iblandt dem og efterlod blandt
dem som kateketer nogle elever fra latinskolen i Trondhjem,
hvilke var fulgt med ham. Men disse synes alle at være
omkomne, maaske dræbte af finnerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free