Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
FINMARKENS AMT.
Som huslærer hos sorenskriver Søren Dass paa Helgeland har
han vel først truffet sammen med finner.
Von Westen studerede senere en række aar i Kjøbenhavn.
Han blev tilbudt en plads som professor i sprog i Moskva, men
hindredes i at modtage tilbudet.
I 1709 blev von Westen sognepræst til Vedø i Romsdalen,
og han kom did i 1711. Her samlede han om sig en kreds af
præster, syv i tallet, som derfor sædvanlig kaldtes syvstjernen.
I et møde paa Kværnes præstegaard skrev disse syv præster en
henvendelse til kongen, der begyndte saaledes:
«Allernaadigste konge! Zions veie ligger ganske øde i Ueres
rige Norge; der er ingen kirkedisciplin mere i Deres lande, kirkens
bindenøgle er ganske nedgraven, den løsende nøgle ganske
misbrugt, prædikestolen mestendels, desværre, frugtesløs, skriftestolen
mere til satans riges befordring end til syndernes afskaffelse;
horeri har saa taget overhaand, at Herrens profeter med graad
hvert øieblik maa frygte for ild over dette Sodoma; drukkenskab
er ikke synd mere, trætte og avind bleven en mode, falsk vægt
og maal anseet for en lovlig profit, vankundighed udi sin saligheds
sag holdt for en god tro, banden og eder et almindeligt
tunge-maal, sabbatens skjændige brydelse for et adiaphorum.»
Uenne kraftige tale gav anledning til nedsættelse af en
kommission, hvoraf der intet kom ud, men det saakaldte
missions-kollegium oprettedes ved kgl. res. af 10de december 1714, paa
den tid, da de syv præsters forslag drøftedes, og Thomas von
Westens kaldelse til Nordland og Finmarken betragtedes som en
af bønskriftets indirekte følger.
Missionskollegiets første bestræbelser havde rigtignok de
danske kolonier i Ostindien for øie, men det erindredes, at der
i den dansk-norske konges stater levede en folkestamme, finnerne,
der ikke var helt kristne. Ua der i Sverige var gjort flere skridt
for at missionere blandt finnerne, saa var vel ogsaa dette en
grund til at tage sig af finnemissionen. Ved et kgl. reskr. af
19de april 1715 til missionskollegiet overlodes det kollegiet at
træffe foranstaltninger til sagens fremme, og til at gaa kollegiet
tilhaande i arbeidet for finnerne valgtes Thomas von Westen.
1716 beskikkedes von Westen til lector theologiæ i Trondhjem og
missionskollegiets vikarius i Nordland og Finmarken.
Trondhjems skole blev underlagt missionskollegiet som et
seminarium scholasticum for missionen til finnernes omvendelse.
Hertil føiedes 1717 et seminarium lapponicum, dels for unge
nordmænd, der uddannedes til missionærer, dels for unge finner, der
kunde blive lærere for deres landsmænd. Undervisningen i det
finske sprog gaves af Isak Olsen.
Thomas von Westen var et sprogtalent,, der tilegnede sig fin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
