Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNES OMVENDELSE OG MISSIONEN.
341
Finmarken. Det viste sig, at skolevæsenet især blandt finnerne
var i en sørgelig forfatning. 1824 bestemtes det, at seminariet
skulde aabnes i Trondenes den Iste juli 1824.
Undervisnings-gjenstandene skulde være det norske sprog for alle og det finske
sprog for de finner og nordmænd, der ventede at blive ansatte
til skolelærere i egne, hvori der boede finner. Seminariet sattes
i virksomhed 1826. 1848 flyttedes det til Tromsø.
Nils Vibe Stockfleth, der før er omtalt (bind I, pag. 20)
begyndte sin virksomhed i Finmarken i 1825.
Vadsø, Vardø og Næsseby var dengang ét præstegjeld, og
nabokaldet, Lebesby, Kjøllefjord og Tanen, var uden præst, saa
han i 3 aar maatte bestyre ogsaa dette, og desuden bereiste
han de to fjeldsogne Koutokeino og Karasjok.
Stockfleth virkede for, at al undervisning for finnerne skulde
foregaa paa finsk, og han opnaaede, at det i 1848 bestemtes, at
der ved besættelse af embederne som sognepræst i Finmarkens
præstegjeld, samt i Ibbestad, Trondenes, Kvæfjord, Lenvik, Tranø,
Skjerstad, Saltdalen, Ofoten, Lødingen, Folden, Mo, Hemnes,
Vefsen og Grong skulde tages særligt hensyn til de ansøgere,
som havde aflagt tilfredsstillende prøve paa, at de besidder
kundskab i det finske og kvænske sprog.
Ved Stockfleths virksomhed blev kjendskabet til det finske
sprog almindeligere blandt præster og lærere, men paa den anden
side gik det tilbage med finnernes kjendskab til det norske sprog,
saa at arbeidet for at lære finnerne det norske sprog i skolerne
atter er optaget i senere aar.
Endnu i sine optegnelser fra 1826 til 1834 kunde Hode skrive:
«Religiøse sekter er saagodtsom ubekjendte i Finmarken. Man
finder hist og her enkelte haugianere eller personer, som kjender
i det mindste noget til og synes at ynde Hans Hauges skrifter,
og som almindelig kaldes læsere; men de adskiller sig aldeles
ikke fra menigheden. End mindre mærker man noget spor af
hernhutere eller af de strengere orthodokse, hvilke mængden pleier
at betegne med navn af hellige.»
Læstadianerne og uroligheder i Koutokeino. Paa Stockfleths tid
kom fra Sverige en religiøs retning ind i Finmarken, den
saakaldte læstadianisme, en retning, der endnu er meget udbredt
blandt kvæner og finner i Finmarken, mindre blandt nordmænd.
Den gav i Koutokeino anledning til mord, efter hvilke fulgte
henrettelser i Alten, og skrig og skraal følger endnu med denne
religiøse retning, der vel kan benævnes en sekt, om end dens
medlemmer som oftest hører til statskirken.
Skjønt stifteren af denne sekt er svenske, har han dog
havt saa stor indflydelse paa det religiøse liv i Finmarken, at
han her maa omtales.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
