Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNES OMVENDELSE OG MISSIONEN.
349
ham om at drage til Koutokeino for med sit kjendskab til
finnerne at søge at standse forvirringen.
Den 21de oktober kom han efter 8 aars fravær til
Koutokeino. Allerede nær kirkestedet hørtes lyden af buldrende
mennesker; de stod udenfor handelsmandens hus, udstødte vilde raab
med fordømmelser og trudsler. Anførerne havde da paa tredje
døgn raset saagodtsom uden søvn. Mænd og kvinder var blevne
piskede, fordi de ikke vilde slutte sig til dem. I
handelsmandens hus havde de revet kjolen istykker paa hans hustru, og de
var trængt ind i kramboden og alle andre værelser og lyste
forbandelse over alle.
Stockfleth fortæller i brev til biskopen af 27de oktober 1851,
at han om morgenen efter sin ankomst gik alene med en stok
hen til det hus, hvor de holdt til. To eller tre, deraf et
fruentimmer, stod og hoppede og løftede armene op og ned med
stærke bevægelser, bandede og udfordrede Gud. Han løftede
stokken og slog til. De paa gulvet liggende reiste sig, og alle
hoppede op og ned med armene, hujede og bandte. Nogle var
saa hæse, at de næsten ingen lyd kunde give fra sig. Alles
for-dreiede ansigter vendte sig mod Stockfleth med udfordrende
miner ; Stockfleth vedblev at slaa, men ingen gjorde mine til at
falde over ham. Kirkeværgen laa i en seng, bevægende armene
og snakkende uafbrudt. Et barn paa 9, 10 aar havde de samme
voldsomme bevægelser og fordreiede træk i ansigtet, med den
samme hoppen, eder og forbandelser. Stockfleth gik ud af huset,
og alle fulgte ham, og han løftede stokken mod dem. I gangen
til skolestuen traadte en middelaldrende fin med halvt tillukkede
øine, bevægende hænderne og armene mod ham som en, der saa
syner. Stockfleth gav ham to dygtige ørefigen i forbigaaende.
Forvirringen i Koutokeino var over al beskrivelse. De var
selv bedre end bibelen; den skulde derfor brændes. Børnene
skulde bande sine forældre, forat forbandelsen paa denne maade
skulde vandre tilbage led for led og saaledes ramme vore første
forældre. Man skulde læse: Fader vor, du som er i helvede
o. s. v. Den afsindige kirkeværge skreg dag og nat, han var
faderen, som var og er, han var inspireret af den Helligaand.
Bevis for kjærligheden var det 6te buds overtrædelse.
Stockfleths maade at behandle dem paa med stokken
bevirkede, at det en kort tid blev forholdsvis roligt; men det var kun
en ro foran stormen. En fin kom til præsten og forlangte, at
denne skulde erkjende ham for høiere end Kristus. Om aftenen
kom han tilbage, ledsaget af tre andre og var nu endnu
voldsommere ; de blev ved hjælp bragt ud og døren afstængt. Næste
morgen, da de drog til sin renby, lovede de truende at komme
mere mandstærke igjen. Præsten sendte da ekspres til fogden i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
