Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
FINMARKENS AMT.
klædte skikkelser, nogle med ren, andre med hest, atter andre
gaaende. Oppe i skolestuen er der en broget gruppe, nærmere
kirken har fjeldfinnerne bundet sine rener. Snart er hver plads
i kirken optaget; i bænkeraderne og oppe paa galleriet sidder
eller staar de som sild i en tønde; hele gulvet nedefter sidder
de hoved ved hoved paa den sædvanlige finnemaner, med benene
i kors under sig; flere af mødrene har taget sine smaa diebørn
med og opfylder sine moderlige pligter ugenert som hjemme i
sin egen stue. Hele kirken er som et eneste stort pelsværklager.
Der er en forsamling paa 3—400 mennesker.
Læstadianernes «store» prædikanter, foruden mange «smaa»
lokale, har indfundet sig for at præke. Der er ikke en eller to
prækener om dagen. Der prækes omtrent ustandselig den hele
dag, med enkelte smaa kaffe- og spisesiestaer indimellem. Er
den ene prædikant træt, fortsætter en anden. Snart tales der
paa kvænsk, snart paa finsk, snart tolkes den kvænske præken
paa finsk. Der tales med forkjærlighed over enkelte udvalgte
stykker af den hellige skrift, saasom teksten om Nikodemus, om
den barmhjertige samaritan og de 10 jomfruer.
Et lidet værelse kan ikke rumme alle disse mennesker, hvor
tæt de end er sammenstuvede. Forsamlingen er i stadig bevægelse;
folk kommer og gaar ustandselig, thi der er en kvælende atmosfære.
Først efter 3—4 dages forløb skilles man atter for paany snart
at samles i flere mindre forsamlinger paa de forskjellige steder.
De materielle behov tilfredsstilles tildels af den medbragte
niste-skræppe, dels beværtes man med stor gjæstfrihed af de
nærboende folk.
Naar det vaares, bliver læstadianernes forsamlinger sjeldnere,
og om sommeren ophører de næsten aldeles. Derfor siges det,
at læstadianerne er troende om vinteren, men ikke om sommeren.
Nogle vil vide, at grunden hertil er, at der om sommeren er
mangel paa kraftige kjødspiser. Mange af dem, som holder hus
til møderne, bliver forarmet paa grund af al den mad, som gaar
med til at beværte saa mange mennesker.
Ogsaa i Kistrand samler menigheden sig ved de store
høi-tider i skarer om kirken. Ved Kistrands Goakgiedde, som finnerne
kalder det, er kirken i Kistrand bygget. Pintseaften frembyder
stranden nedenfor kirken og præstegaarden et broget skue. Der
kommer baad efter baad, som trækkes paa land, indtil der kanske
staar 100 baade side om side. Hele Kistrands befolkning, mænd,
kvinder og børn kommer til kirke. Hundreder vil gaa til alters,
10—20 vil have sine børn døbte; de, som er døde i vinterens
løb, skal jordfæstes, præstens rettigheder skal betales; der er en
snakken og summen, en hilsen og gjenhilsen overalt. Alle som
mødes, hilser med en halv omfavnelse og et «burist, burist» i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
