Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FINNERNES OMVENDELSE OG MISSIONEN.
359
den ømmeste tone. Saa reises telte ved stranden, hvor der koges
og beværtes. Fisk og kjød fortæres i massevis, og hele natten
til kl. 3—4 om morgenen vedvarer dette liv; det er en
malerisk-broget scene i midnatsolen. Mændene har i regelen blaa dragt,
kvinderne ofte røde kofter; skautene, kastetørklæderne er i de
mest brogede farver og mønstre. Alt ser fremmed og asiatisk ud.
Matti Aikio fra Karasjok har givet en skildring af en
læstadiansk opbyggelse i Porsanger, hvilken han har overværet:
«Broder Karjalainen fra Finland skulde tale etsteds i
Pors-angerfjorden. Den store kvænstue med lavt loft og smaa
vindus-ruder var pakfuld. Folk sad tause, de fleste fyldte af en kildrende
angst for den rædselsnydelse, som nu skulde beredes dem.
Lampens matte skjær øgede Karjalainens ansigts dystre bleghed, idet
.han lod sine umaadelig stærke, sorte øine glide sagte over
forsamlingen, sikker paa at kunne lamme enhver, som ikke med
raffineret modstandskraft var forberedt paa at møde dem.
Da der endelig var indtraadt en fuldstændig taushed, reiste
han sig op, mager og mørk og stor, foldede hænderne og lukkede
øinene. Der fulgte en sælsom pause. Saa begyndte han ganske
sagte: «Isn meidän, joka oiet taivaissa/» (Fader vor, du som er
i himlene!). Ordene hørtes som fjerne, dybe havskvulp.
Stavelserne tonede, sukkede, ramlede sagte, men tungt mod hinanden,
bad i vanvittig inderlighed, i hjælpeløs hengivelse, i forsagt
ydmyghed ! Og da han saa med en gribende vemodig og blød
tonestigning, der skjælvende hang fast i det sitrende hjerte, bad den
femte bøn: «Ja anna meille meidän velkamme anteeksi» (og forlad
os vor skyld), da brast kvinderne i hulken, uden forfærdelsens
smerte, men opløste i en ubestemmelig hengivelse. Bølgen fra
Karjalainens mægtige sjæl i kjæmpelegemet forplantede sig
udover tilhørerne, magtstjal dem, skyllede kildrende koldt og varmt
over deres nerver.
Den, som forstaar det kvænske sprog, men helst bare
ufuldkomment, dets fjerne, eiendommelige drøn kommer da mere til
sin ret, kan ikke andet end betages af dets fortryllende klang.
For .en fanatisk og mægtig sjæl er dette sprog som en klinge af
ædleste staal i en fortørnet kjæmperidders haand. Det flænger
det kolde hoved og borer sig ind til det bepansrede hjerte; men
det vrænger ogsaa ud sjælens fjerneste gjemmer og drysser ud
den barnerene hengivelse. Elskovssygt og sugende porøst har det
lokket en mægtig poesi op fra folkets halvt ubevidste sjæleliv:
Kalevala. Det er som bekjendt nær beslægtet med finsk, hvis
verbers duftlette henaandede afledninger kan følge lysets og dyrets
forskjelligste og smidigste bevægelser.
Karjalainen istemte en salme, velstemte sjæle faldt ind, og
sangen steg op, en bred skjælvende sus i moll fra hjerter ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
