Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
FINMARKENS AMT.
tvistigheder om Lappland i det 16de og 17de aarhundrede gik
det ud over finnerne.
Mærkeligt er det dog, at der lige ind i den nyere tid i
finnernes bevidsthed ingen forestilling er om, at virkelige russere,
nordmænd eller svensker herunder har optraadt som «tsjuder».
Vistnok omtales herjende skarer fra denne tid i Sverige og
Finland stundom som «russere» paa samme maade, som de hos os
undertiden betegnes som «svensker»; men dette kan efter
sammenhængen i beretningen kun opfattes som en betegnelse af de
magters nationalitet, i hvis tjeneste de var, og hvis sprog har
været kommandosproget i deres rækker. Fra finsk side er det
heller aldrig udtalt, at virkelige russere fra landsiden af i flok og
følge har oversvømmet deres land. Det maatte da være paa de
allersydligste grændseskjel. Ingen ved bedre end finnerne selv, at
det for bander af andre nationer end de med dem selv
beslægtede haardføre og stedkjendte kvæner og kareler har været en
fysisk umulighed at færdes i Laplands vilde og ublide ødemarker.
Paa forskjellige steder findes der jordhuler, om hvilke det
troes, at de har været skjulesteder, hvor finnerne har gjemt sig
for tsjuder eller for russere.
Jordhuler efter de gamle finner (kvænsk piilopirtit, lønstuer)
træffer man mange steder, saasom langs Pasvikelvens vasdrag
mellem Enaresjøen og Ishavet og ud mod havkysterne ved
Elvenes, Sydvaranger præstegaard, Kirkenes, Jarfjord, Jakobselv samt
længere mod øst paa den murmanske kyst. Formen af disse
huler er rund eller firkantet oventil, afsmalnende nedad mod
bunden, største diameter øverst omkring 4 m., dybden indtil
over 2 m. Vægge og bund har været belagt med næver, og ved
gravning i dem er der fundet dyre- og fiskeben, hvilket viser, at
de i sin tid har tjent til bolig for mennesker. Foruden dette
slags finder man ogsaa større fordybninger i jorden gravede til
fangst af vilde dyr; men disse er mindre og anbragt flere efter
hverandre i rækkefølge, medens jordstuerne ligger isoleret.
Ogsaa i Tromsø amt findes paa flere steder runde huller i jorden,
hvorom sagnet fortæller, at de under tsjudernes plyndringstog
har tjent som skjulested for finske flygtninge.
I indberetning til den geografiske opmaaling omtales
huleboliger i Øksfjord. De bestaar af en række jordhuler med
tilhørende gange, der trods sin ælde ikke er fuldt ødelagte.
Sagnet fortæller, at beboerne i Øksfjord endelig havde
fundet sig et trygt tilflugtssted for russere i den dengang tætte
birkelund, hvor der var en haug med en eiendommelig haard
sand, der gjorde det muligt at grave lange gange, og hvor der
var tørt. Sjøen havde de lige ved, og sine baade kunde de
skjule, ligesom sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
