Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAGN.
365
Boligerne er cirkelrunde, ca. 10 å 12 fod i diameter og med
en ca. 20 fod lang gang. Mellem hulerne er der ogsaa gange.
De er bygget omhyggelig, idet de har skaaret torven bort. Saa
er sanden gravet op i 8 å 10 fods dybde, og saa er der bygget
et tag over og torven igjen lagt tilrette, saa at ingen kunde ane,
at der var boliger. Sanden blev samlet og baaret ud i sjøen.
Russerne fandt da heller ikke disse huler og deres beboere. Der
er nu kun tilbage endel riskviste, som har tjent til leie for
finnerne.
En række tsjudesagn er der i Qvigstad og Sandbergs «Eventyr
og folkesagn». Her hidsættes et af disse, der handler om den
ovenfor nævnte finnehelt Laurekasj og som tillige indeholder en
række folkeetymologiske forklaringer af stedsnavne.
Tsjuderne og Laurekasj.
En gang var Laurekasj veiviser for en stor tsjudehær
nedad Batsjvæijok (Pasvikelv). Han førte saa forsigtig som
mulig, og naar de nærmede sig en foss, sagde han altid fra
i forveien. De drog gjennem Mennikløbet ned i
Tsjoalbme-javrre (Klostervatn) og kom saa langt, at bare Batsjvæigævnjes
(Skoltefossen) var igjen. Laurekasj sagde: «Nu er alle fosser
og stryk passeret.» Men tsjuderne hørte duren af
Skoltefossen nedenfor; da sagde de: «Vi hører endda en stor foss
dure dernede!» — «Det er ikke foss, som I der hører,» sagde
veiviseren; «det er bare larmen af det salte og ferske vand, som
mødes; da giver det altid saadant svært drøn; men det er
farligt for de folk, der ikke er vant med havet. Mange er blevet
blinde, som ikke kjendte kunsten at hytte sig derimod.» — «Aa,
lær os den kunst,» sagde de til Laurekasj, «dersom du kan
den!» — «Den kan jeg nok,» svarede Laurekasj. «Læg eder
allesammen ned i baadene og dæk vel over eder, og se ikke op,
førend vi er ved havet.» Da gjorde de saa, som veiviseren
sagde, og Laurekasj bandt alle baadene sammen i række og
bød folkene ligge stille. Selv var han med tsjudehøvdingen i
den bagerste baad, og alle baadene drev langsomt ned mod
fosse-stupet. Men Laurekasj styrede sin baad, hvori han selv og
høvdingen var, nær til bredden, og da han saa den forreste baad
gaa ud over fossen, hoppede han iland. Det mærkede
tsjudehøvdingen, reiste sig og greb sine vaaben, og med spydet
kastede han og traf veiviseren i hasen, saa han blødte ; men
sværdet fik han ikke tid til at kaste, førend han hurtig forsvandt
over fossesvælget.
Laurekasj gik ned til Skoltebyen, hvor han traf østboerne
(skolterne) ifærd med at slaa bold. Da disse saa en fremmed
og blodbestænket mand komme fra skogen, greb de fat i ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
