Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 FINMARKENS AMT.
og vilde dræbe ham; for de mente, at det var .en landstryger
eller tsjude; men Laurekasj sagde: «Er det paa den maade, at
I lønner mit besvær for eders skyld, idet jeg friede eder fra
tsjuderne? Se efter i elven deroppe, hvorledes der ser ud!»
Da sprang de for at se efter, og da de flk se de tsjuder, som
halvdøde var drevet op paa bankerne i elven, forstod de,
hvorledes det var fat, og de løb hen og gjorde det af med dem.
Paa denne maade omkom hele tsjudehæren derude ved
Gævnje.i («fossen», finnernes navn paa skoltefinnernes by ved
Boris-Gleb). Høvdingens haand tilligemed sværdet fandtes siden
paa et skjær udenfor Akalkognjarg (Kirkenes i Sydvaranger), hvor
bølgerne havde skyllet dem op; derfor kaldes det skjær endda
Miekkelases (Sværdskjæret). Nogle kroppe drev med strømmen
til Salam (Skogerø), hvor de fandtes i nærheden af de store
stene, som derefter blev kaldet Laddegædgek (Kvænstenene,
Svenskestenene). Ligesaa fandtes paa Dalmak (Kjelmøen)
votter efter tsjuderne i den bugt, som derfor kaldes Vacgoppe
(Vottebugt), bare af venstre haands femti stykker, som var ført
derhen.
Ved Assebakte (sommersædet) i Karasjok er der fundet mange
dyreben og nogle menneskeben i ringe dybde under torv, saa det
antages, at de paa stedet omkomne ikke er blevet ordentlig begravet.
Til disse ben knytter sig hos finnerne et sagn, hvorefter
benene er fra den tid, da tsjuderne paa røvertog herjede i
Finmarken. Der siges ved Assebakte ogsaa at være fundet
brudstykker af sværd, pile og spyd.
Det heder, at man gjorde underjordiske gammer og skjulte
sig derinde for tsjuderne, og tsjudernes overfald her sættes i
forbindelse med det sagn, som er brugt som sprogprøve (bind II,
pag. 414).
Guvrom akka’s sønner.
En bande tsjuder kom 4 mil nedenfor Karasjok til Tana,
hvor der boede en gammel kone, Guvrom akka, som havde 3
sønner, som alle var dygtige bueskyttere, og som brugte
lommenæb til pilene. Tsjuderne overnattede i nærheden omkring et
stort baal. Høvdingen var overalt jernbeklædt, saa ingen pil kunde
skade ham. Da det var mørke nætter, gik de tre sønner hen til
tsjuderne i et pileskuds afstand, og dé saa da, at høvdingen ikke
spiste selv, men blev madet af en tjener. Sønnerne talte sig
mellem, om de skulde vove at skyde paa enden af skaftet paa
gaffelen, idet tjeneren satte maden op til munden paa høvdingen.
De ældre vovede ikke at gjøre det; men den yngste skjød
til enden af gaffelen, saa den fløi ind i struben paa høvdingen.
Tsjuderne troede, at det var tjeneren, som havde stukket gaf-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
