- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Anden del (1906) /
368

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

368

FINMARKENS AMT.

speideren i øiet. Saa flk finnen bud til naboerne, og de tvang
truende med knivene tsjuden til at vise veien til det sted, hvor
de andre tsjuder var. Oppe i skogen saa de en blaa røg, og der
fandt de tsjuderne omkring baalet, medens de netop snakkede
sig imellem om, hvor der blev af speideren. Omsider lagde de
sig til at sove, og da greb finnerne sine vaaben og dræbte dem
alle, undtagen veiviseren, hvis liv de sparede.

Russeskrea.

Til fjeldet Nuven, mellem Nuvsfjorden og Ullsfjorden
knytter der sig et russesagn. Fjeldet har meget steile sider mod
sjøen undtagen paa et par steder, hvor man kan komme op
gjennem smale urer. Paa Nuven søgte beboerne af de to fjorde tilflugt
mod russerne, og i uren byggede de en stenmur. Russerne kom,
men vovede ikke at angribe. Ved en liden vik under
Russeskrea ventede de paa, at hungeren skulde drive finnerne ned
til sjøen. Hos finnerne var tilslut de gamle skindfelder det
eneste spiselige. Da besluttede en ung vakker finnejente at
forsøge at redde sine landsmænds liv, selv om det skulde koste
hendes eget. I fuld stads, med rød ståk og blaa kufte udsyede
med perler, og med søljer paa tog hun bue og pil, kastede et
renskind over sig og klatrede ned uren og sneg sig saa bag store
stene ved stranden ind mod russerne, der sad i fjæren og spiste
fisk. Den spiste de, som de nu spiser spegesild, med hoved og
hale, uden at skylle eller at koge den. Jenten krøb først bagom
en stor sten, Russestenen, kastede saa renskindet, sprang op
paa stenen og sendte en pil midt i brystet paa russehøvdingen,
saa han med et brøl faldt død om. Russerne for op, stirrede
paa jenten og satte afsted opover uren efter hende.

Det var aftalt, at naar russerne var komne op i uren, skulde
finnerne vælte stenmuren ned over dem og jenten, men hun kom
sig saa meget tilside, at stenvælten gik forbi hende, men
russerne omkom alle.

Endda skal man kunne finde menneskeben der, og den vik,
hvor russerne spiste fisk, kaldes den dag idag Russesanden.
Af stenmuren er der ikke noget tilbage, men stedet, hvor den
stod, paavises.

Dødmatulsriften paa Hjelmsø.

Paa sine herjetog kom russerne til Hjelmsø, som dengang
havde egen kirke og præst. Præsten flygtede med hustru og
børn og øens folk til en hule vest for fiskeværet Kjeilen og skjulte
sig. Hulens aabning vendte ud mod havet, og kun i magsveir
kan der landes. Russerne slæbte bort alt, som havde værd og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-2/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free