Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EVENTYR.
385
at Skryme snorkede, saa det dundrede i skogen; da gik han til
ham, løftede hammeren høit op og slog ham i issen, saa at næbbet
sank dybt ind i hovedet. Skryme vaagner og siger: «Hvad nu?
Faldt en ekenød i mit hoved? Hvorledes har du det, Tor?» Tor
skyndte sig bort og sagde, at han nys var vaagnet, og at det
endnu var midnat. Kunde jeg nu blot slaa ham et tredje slag,
tænkte Tor, saa skulde han aldrig tiere se dagens lys; han
passede paa, indtil Skryme igjen var sovnet ind lidt før dag, løb
saa hen til ham og slog ham af alle kræfter i tindingen, saa at
hammeren sank i til skaftet. Skryme satte sig op, strøg sig om
kindet og sagde: «Sidder der fugle i træet ovenover mig? Der
faldt nok noget kvas ned af grenene paa mit hoved.»
Overensstemmelsen mellem den norrøne mythe og det finske
eventyr er, som det sees, større og mere omfattende end mellem
gudesagnet og de russiske byliner.
Da det russiske stof kom til finnerne, har efter dette hos
dem endnu levet et kjendskab til de gamle sagn om guden Tor,
som de helt fra det norrøne hedenskabs tid havde modtaget fra
sine norske og svenske naboer. Finnerne har saaledes ubevidst
eller uvilkaarlig suppleret den russiske bearbeidelse af det
norrøne stof i den russiske bylin, idet de har føiet til træk fra det
norrøne sagn selv.
Mythens fortælling om Tors hammerslag efter Skrymes
hoved har hos finnerne kløvet sig og sprængt sig ind paa to
steder i eventyret, først i den del, som hviler paa bylinernes frem
stilling og allerede i Rusland er paavirket af Torssagnet, dernæst
ogsaa i eventyrets sidste del, som er en formning af samme stof
som vort norske eventyr |om ’Mumle Gaaseg. Sandsynligvis
stammer det ogsaa derfra.
Ligesom i det norrøne gudesagn er der ogsaa i eventyret
fire slag, først de tre med staalstokken, bjerken og furuen mod
hende, som rider, dernæst det store træ, hvormed røverne prøver
at knuse hovedet paa den sovende gut, ganske som Tor prøver
at knuse den sovende Skrymes hoved.
Allerede den russiske bylin kjender rytterens tro, at de
vældige klubbeslag, kjæmpen uddeler, bare er myggestik. Naar det
finske eventyr ved samme anledning lader den ridende udbryde:
«uf, den lusen» eller «den forbistrede loppen», saa er dette
ligesaavel som den russiske heltindes tanke om myggestik kun en
tilrettelægning af motivet i Torsmythen. Skryme tror, at der falder
et løvblad eller en ekenød i hovedet paa ham, da Tor slaar ham
med hammeren. Naar gutten i det finske eventyrs sidste del
fortæller sin fader, at drengene kastede kvist paa ham, medens
25 — Finmarkens amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
