Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
FINMARKENS AMT.
han sov, saa er dette næsten uforandret Skrymes ord dengang
Tor slaar til for tredje gang: «Der faldt noget kvas ned i hovedet
paa mig; sidder der fugle oppe i træet?»
Alle de nævnte træk har saaledes, direkte eller indirekte,
sit ophav i sagnet om Tor, dels i en ældgammel nordisk arv
hos de russiske varjager, dels i nordiske mythelaan fra
finnernes side.
Ogsaa i eventyrets beretning om drikkelaget i bryllupet,
da den stærke jenten blev gift, er der et træk af Torsmythen,
naar den gamle tømmer ankeren i ét drag; det er utvilsomt et
minde om Tors navnkundige drikkelyst og drikkeevne. Hos jøtnen
Trym tømte han tre sold mjød og hos Utgardeloke drak han af
hornet, som endte i havet, saa der blev fjære i sjøen.
Roden til et andet drag i det finske eventyr er det ikke
saa let sikkert at skjelne: Gutten gjemmer den ene røver i
kofterynkerne. Sandsynligvis er dette en af finske kulturforhold
fremkaldt afændring af fortællingen i den russiske bylin, hvor
heltinden putter Dobrynja og hans hest i lommen. Finnerne
bruger ikke lommer og gjemmer ofte ting i kuftebarmen eller
ærmene. Hvis den variant af eventyret, hvorefter gutten skjuler
røveren i sin vott, er ægte, ligger oprindelsen derimod vistnok i
Torssagnets fortælling om tommelfingeren i Skrymes hanske, som
Tor tror er et hus.
Alle de episke motiver i «Familien Stærk» er saaledes laante,
snart fra Rusland, snart fra Norge, og til høist forskjellig tid.
Torssagnet maa være kommet til finnerne i det nordiske hedenskabs
dage eller ialfald saa nylig efter, at fortællingen om Tor endnu
stod klart og levende for nordmændenes bevidsthed. Det russiske
motiv fra Dobrynj avisen kan ikke være ældre hos finnerne end
den tid, da disse byliner opstod, det vil sige omtrent mellem
1400 og 1600. Naar motivet fra eventyrcyklen om Mumle
Gaaseg har naaet til finnerne, er vanskeligere at afgjøre, men
det maa i hvert tilfælde være skeet adskillig senere, rimeligvis
ikke før i det 18de aarhundrede, da nordmænd i større
udstrækning tog til at bosætte sig i Finmarken.
Det eneste drag i eventyret, som stammer fra finnerne selv,
er den genealogiske slutningsbemærkning, hvorefter den endnu
levende finneslægt Stærk nedstammer fra eventyrets helt. Men
skjønt baade rending og islæt i det hele eventyr er kommet fra
andre folkefærd, er de forskjellige motiver saa dygtig tilpasset
og sammenvævet, at vanskelig nogen skulde kunne faa mistanke
om, at det var laant sammen, og at laanene var saa forskjellige,
hvis man ikke kjendte den norske mythe og den russiske bylin.
Som eksempel paa et eventyr, som stammer fra Rusland,
hidsættes her noget forkortet eventyret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
