Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EVENTYR.
387
Silkevæversken og hendes mand.
£n fattig gut friede engang til en prinsesse, og pigen vilde
nok gifte sig med ham; men keiseren var imod partiet. Alligevel
tog hun ham tilsidst, og de blev gift sammen. Da blev keiseren
forbitret og jog dem begge bort fra sit rige. De maatte da drage
til et fremmed land; der satte manden sig op en torvgamme og
bodde i den med sin kone.
Men prinsessen kunde væve silke; derfor sendte hun sin
mand til byen for at kjøbe silketraad for 5 kopek. Manden gik
til byen og kjøbte traad; af denne vævede konen silketøi, og
med det sendte hun manden atter til byen og sagde, at han
skulde prøve at sælge det for 50 rubler. Da manden kom til
byen og bød frem silkevæven sin, var der først ingen, som vilde
kjøbe den; men endelig kom der én, som tog den og gav den
pris, manden forlangte, nemlig 50 rubler, og han begav sig med
pengene paa hjemveien igjen. Ret som han gik, mødte han en
fremmed, som vilde handle med ham og sagde: «Kjøb et ord
af mig!» «Hvilket ord?» spurgte manden. «Et ord,» svarede
den fremmede, «som lyder saaledes: Don jigh galg jabmed!» (du
skal ikke dø). «Jeg har ingen penge,» sagde manden. «Har du
ingen penge?» sagde den anden. «Nys modtog du" jo 50 rubler,
og nu negter du for det og siger, at du ingen penge har!
Dersom du ikke kjøber af mig, saa dræber jeg dig!» Saa maatte
den stakkars mand kjøbe det ord for alle sine penge, og saa
skiltes de ad; men den fremmede bad ham huske vel paa ordet,
som han havde kjøbt af ham. <k
Da manden kom hjem til sin kone, spurgte denne, hvorledes
handelen havde gaaet. Manden svarede: «Handelen gik velnok,
men da jeg skulde gaa hjemover, mødte jeg en sin kar, som fik
narret fra mig de penge, jeg havde faaet for silken.»
Hvorledes narrede han dig?» spurgte konen. «Han bød mig et ord,»
svarede manden, «og truede med at dræbe mig, dersom jeg ikke
kjøbte det ord; saa maatte jeg kjøbe det og betale for det alle
mine penge.» «Hvilket ord da?» spurgte konen. «Et lidet
fille-ord,» sagde manden, «det lyder saa: Don jigh galg jabmed!’» (du
skal ikke dø).
Atter sendte konen sin mand til byen for at kjøbe
silketraad; denne gang for 10 kopek, og der gjentog sig det samme.
Konen vævede paa ny silketøi og sendte sin mand til byen for
at sælge tøiet for 100 rubler, hvad han ogsaa gjorde. Han blev
tvunget til for 100 rubler at kjøbe et ord, der lød: Sints li galasjab
go demant-geædg! (perle er kosteligere end diamant).
Atter lod konen manden gaa til byen og gav ham 15
kopek til silketraad. Konen vævede atter silke af traaden, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
