Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388 FINMARKENS AMT.
manden gik for at sælge silken for 150 rubler. Der kom en, som
kjøbte den for 150 . rubler. Men for de 150 rubler maatte han
atter kjøbe et ord, som nu lød saaledes: Gag bajas, mut j’cel
tsjask (løft (sværd), men slaa ikke til).
Saa maatte konen høre op med at væve silke, og manden
iførte sig vadmelskofte, vandrede til byen og tog med et skib
hyre som skibsgut. Alt gik længe vel. Men en dag, da de
seilede langt derude paa havet, stoppede skibet farten og blev
liggende stille paa bølgerne, som om det med kjættinger havde
været fastholdt, til havbunden. Mændene kastede lod mellem sig
for at faa vide, hvis skyld det var, og loddet faldt paa kapteinen,
og de besluttede at kaste ham i havet. Men kapteinen bød
betaling til den mand, der vilde gaa istedetfor ham tilbunds og
sagde: «Hele skibet giver jeg til den, som gaar i havet for mig.»
Da kom skibsgutten ihu det ord, som han engang havde kjøbt
af den fremmede mand paa veien, og som lød: «Du skal ikke
dø!» og han gik til kapteinen og sagde: «Jeg skal nok gaa
tilbunds i dit sted.» Saa lod kapteinen hænge en stige udenbords,
og skibsgutten gik ned efter den; men med det samme, han slåp
stigen og lod sig falde i havet, ståk to havmænd en stol op
under ham og førte ham tilbunds til havkeiserens slot. Der flk
han høre, at keiseren og hans kone havde en tvist sammen om
perler og diamanter. Konen paastod, at perle var kostbarere end
diamant; men manden igjen mente, at diamant var dyrebarere
end perle. Da keiserinden saa gutten komme, sagde hun til sin
mand: «Se, der kommer en mand, som maaske kan løse den
slemme tvist mellem os!» Og de spurgte straks skibsgutten,
hvad der var kostbarest, perle eller diamant. Gutten mindedes
da hint andet ord, som han havde kjøbt af den fremmede, og
sagde: «Perle er kosteligere end diamant!» og dermed endte
den tvist, og gutten flk til løn, fordi han havde gjort ende paa
striden i havkeiserens slot, to smaa æsker fulde af perler og
diamanter. Dermed bød han farvel med de godtfolk og blev af
de samme to havmænd igjen ført op fra havbunden, og da gutten
kom ombord med skatten sin, saa slåp skibet igjen løst, og de
seilede videre og kom ifølge med mange andre skibe ind i en
fremmed keiserhavn.
Keiseren indbød alle skibskapteinerne til et gilde, og den,
som gav ham den bedste foræring, skulde «pise ved hans eget
bord. De stolte kapteiner vilde ikke have gutten med sig, men
han tog med sig en af hver sort af perlerne og ædelstenene fra
havkeiserens slot. «Om du lader mig spise ved dit bord, saa
giver jeg dig disse kostbare tingester,» sagde gutten og viste
keiseren perlen og diamanten. Keiseren saa, at en af dem var
ligesaa meget værd som hele havnen med alle skibene tilsammen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
