Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EVENTYR.
389
og sagde til skibsgutten: «Du skal faa sidde tilbords med mig,
og vi skal endda skaale sammen.» Da de havde spist og drukket,
gav gutten keiseren perlen og diamanten til foræring. Men de
stolte kapteiner græmmede sig og gjorde et væddemaal om, hvilken
af dem der havde den kostbareste ladning. Den, som havde det,
han skulde faa de andres skibe med alt, hvad de indeholdt. De
gik for at se efter, og det var prægtige fartøier og kostbare
ladninger; kun guttens skib fandtes ikke at være af stort værd.
Men da de gik ind i kahytten, tog gutten en af æskerne og pegte
paa perlerne og diamanterne, hvoraf en var ligesaa meget værd
som hele havnen med alle fartøierne. De fremmede kapteiner
maatte erkjende, at de havde tabt, og gutten tog skibene med
varerne, og keiseren forærede ham kanoner til skibene og gav
ham endda musikanter og soldater med. De seilede ud af
keiser-havnen, skjød med kanonerne, og musiken spillede op med
strengespil (guslik sarre).
Med god bør gik det raskt hjemefter til den by, hvorfra
gutten var draget ud. De seilede ind i havnen under kanonade
og musik, og gutten gik iland for at opsøge sin kone. Hun boede
endda i den samme gamle torvgamme. Manden gik ind i gammen
og hen til sin kones seng, og da laa hans hustru og sov med
en mand paa hver side af sig. Straks drog han sit sværd op
og løftede det for at slaa til, men da kom han ihu hint tredje
ord, som han havde kjøbt: «Løft (sværd), men slaa ikke til»,
og saa holdt han inde, og vel var det; thi de to mænd var hans
egne sønner. Hans hustru havde, efterat manden forlod hende,
født tvillinger, to gutter.
Han bød sine folk hugge birketræer og plante omkring
gammen, hængte grenene fulde af guld og sølv og dyrebare klæder
og andre kostbarheder og lod musikanterne spille. Da
vaagnede konen og undredes paa, hvad dette var, stod op og gik ud
for at se efter. Hun kjendte ikke sin mand, og han lod, som
om han vilde fri til hende’; men konen sagde bare: «Jeg er alt
gift før,» og hun vilde ikke tage nogen anden. Om eftermiddagen
tog han paa sig de samme klæder, som han havde havt paa, da
han drog bort, og gik med sine folk ind i byen, og allersidst
kom manden. Men da konen fik se ham i de gamle
vadmels-klæder, da kjendte hun ham straks, løb til og gav næsen til ham.
Saa skjønte manden, at hans kone havde været ham tro, og han
blev hjemme hos hende, og han byggede sig et vakkert slot, hvor
de levede lykkelig sammen alle sine dage.
Dette eventyr «Silkevæversken og hendes mand» har laant
alle sine motiver fra Kusland. Egentlig er eventyret sammensat
af to forskjellige fortællinger, den ene, eventyret om de tre kjøbte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
