Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
FINMARKENS AMT.
Det finske eventyr er saa udformet og saa nationalt
udformet, at det nærmest maa antages, at Æventyret er kommet
fra finnerne til kvænerne. Ikke desto mindre er ogsaa den finske
formning utvilsomt en tillempning af et vidt udbredt
dyreeventyr, hvor de i eventyret optrædende dyr veksler efter
landenes beskaffenhed og dyreliv.
Grundlaget for disse eventyr synes at være fabelen om
gjærdesmutten (fuglekongen) og ørnen, som i ethvert tilfælde fra
den tidlige middelalder har været kjendt paa latin rundt om i
Europa. Den har i forskjellige lande fremkaldt en række
dyresagn og dyreeventyr, som alle gaar ud paa at vise, hvorledes et
svagt og uanseligt dyr ved kløgt vinder over det bedst udrustede.
Bekjendt er saaledes det tyske eventyr hos Grimm om harens
og pindsvinets væddeløb. Noget nærmere den finske formning,
forsaavidt som et af de optrædende dyr hører hjemme i vandet,
staar en version, som er optaget i et gammelt tysk digt fra det
13de aarhundrede, hvor den snu ræv bliver bedraget af den lille
krebs. Ræven ser krebsen ligge i græsset og spotter den for
dens langsomme gang. «Naar skal du komme over engen? Du
er mere skabt til at gaa baglængs end fremlængs.» Krebsen svarer
stolt, at den kan løbe bedre end guderne selv, og tilbyder ræven
et væddeløb paa en mils længde fra Luna til Toskana. Ræven
er villig, og begge lægger pant. Krebsen vil løbe bagefter ræven,
og da ræven snur bagen til, tager krebsen med kloen tag i
svandsen paa ræven. Ræven løber alt det, den orker, og da
den kommer til maalet, snur den sig og raaber haanlig: «Hvor
er krebsen nu?» «Her er jeg,» svarer krebsen bag ham, hvor
langsomt du har løbet.»
Dette gammeltyske digt gjenfortælles med en lidt anden
vending i fabelen vel 200 aar efter af den tyske forfatter fra
reformationstiden 1557, munken Burkard Waldis i hans
fabelsamling Esopus. Begge disse gamle tyske digte har affødt
forskjellige dyresagn i Tyskland. Det er en gjengivelse af et af disse
tyske digte (og da nærmest det første) eller af et paa dem
grundet eventyr, som har fundet veien nordover og er naaet op til
finnerne. Det ligger nær at tænke paa de bergenske garper som
mellemmænd. I ethvert fald lader dette dyreeventyr sig paavise
i en med de tyske væsentlig overensstemmende skikkelse baade
i Nordland og hos finnerne i Kvænangen. Den nordlandske
formning findes hos O. Nicolaissen («Fra Nordlands fortid» 1889);
det kaldes «Ræven og krabben».
Engang gjorde ræven og krabben et væddemaal om, hvem
af dem der var raskest tilbens. «Aa du, din stakkar,» sagde
ræven, «der kommer du til at gaa bagdøren ud.» — «Saa prøver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
