Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
FINMARKENS AMT.
forfattet i 1329 af den berømte persiske digter Nachsjebi. Det
tyrkiske skrift er en ny bearbeidelse af Nachsjebis, knapt 100
aar yngre.
Den tibetanske samling er en gammel bearbeidelse af
buddhistiske skrifter fra det gamle Indien.
I den tibetanske fortælling, som svarer til vor finske, bliver
gutten Bahvannapana, som har spist op hovedet af den mystiske
hane, og som er rømt hjemmefra, fordi hans mor af den grund
stod ham efter livet, valgt til konge af vesirerne i det land, han er
kommet til. Landets konge er netop død, og de leder efter en
efterfølger, da de finder gutten sovende under et træ, hvis skygge
altid dækker ham for solen, hvorledes denne bevæger sig.
Det tegn eller under, som afgjør valget af den nye konge,
er forskjellig i de forskjellige formninger. Hos Nacbsjebi er det
en drage, som dræbes, hvilken ingen anden kan fælde end den, som
har spist den vidunderlige fugls hoved. I nyindiske eventyr er
det en hellig hvid elefant, som giver tegnet ved at knæle for
den, der skal vælges; hos de sydsibiriske stammer er det en fugl,
som sætter sig paa hans hoved. I de europæiske eventyr, de
østeuropæiske ikke medtaget, vælges almindelig den, som paa en
bestemt dag først kommer til porten i den kongeløse by; hos
slaverne bestaar tegnet oftest deri, at en utændt kjærte tænder
sig selv i den udvalgtes haand. Det ser ud, som den
græsk-katholske kirkes processioner med tændte kjærter har paavirket
af ændringen af dette træk.
Finnerne, som kun kjender vokslys fra kirken, har omformet
tegnet efter sine forestillinger: kjærterne i kirken tænder sig,
naar den, som skal vælges, kommer ind kirkedøren.
De russiske eventyrs selvtændende kjærte synes imidlertid
ikke at have sin oprindelse fra græsk-katholske kirkeskikke, om
den end er paavirket derfra. Udspringet synes at ligge i en
gammel slavisk oversættelse af et bysantinsk episk digt: Sagnet
om det babyloniske rige:
Det babyloniske rige er blevet keiserløst; en dag kommer
fyrsterne og boljarerne og stormændene og alle babyloniske riddere
sammen ved Calvariæ (Golgata) og holder raad om, hvor de skal
finde en ny keiser for Babylon. Og fyrsterne og boljarerne og
alle babyionerne sagde: Det er umuligt for os at vælge en keiser
blandt fyrsterne og boljarerne og stormændene. Der er for mange
mægtige og for mange af høi herkomst mellem os. De tænkte
efter og kom overens om at hænge op et horn fyldt med myrrha
over byporten, og det blev befalet fyrsterne og boljarerne og alle
babylonere at gaa ud af byen og atter efter tur ind i den. Den,
over hvis hoved hornet begyndte at koge, han skal være keiser
over os i Babylon. Og de gjorde saa; de hængte hornet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
