Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EVENTYR.
409
Aspen blev forbitret og slog efter ræven, men naaede blot
halespidsen, og derfor blev blot halespidsen hvid.
Hele den første halvpart af dette eventyr er en
sammensætning af fire nordiske dyreeventyr, hvoraf de tre første er vidt
udbredte baade over Norge, Sverige og Danmark. Den sidste
halvdel synes paa et par episoder nær af være af finsk
oprindelse. Sammenknytningen af en saadan række dyresagn og
eventyr til en hel dyresaga har vel snarest sit forbillede i den
kvænske folketraditions tilbøielighed til at rade de enkelte
dyreeventyr sammen til et slags epos eller saga. Ukjendt er denne
tilbøielighed dog heller ikke hos nordmændene og svenskerne,
men den er mindre fremtrædende; det er sjelden, at mere end
et par dyresagn støbes sammen, men i denne udstrækning
forekommer sammenknytningen næsten alment.
Det første dyresagn, som optræder i karasjokeventyret om ræven
og bjørnen, handler om, hvorledes ræven stjæler fisk. Dette sagn
er udbredt over Norge, Sverige, Danmark, blandt norske og
svenske finner, finlænderne, ester, ungarer, russere, foruden
hos tyskere, franskmænd, keltiske skotter og asiatiske og
afrikanske folkefærd. Den ubetinget almeneste udbredelse finder
man over Norden og Rusland. Eventyrets grundform giver den
finlandske professor Kaarle Krohn, som særlig har studeret
dyresagn og dyreeventyr, saaledes:
Ræven ser en mand, som kjører et læs med fisk; den lægger
sig tvers over veien og lader, som den er død. Manden glæder
sig over den vakre rævefeld og lægger ræven bag paa læsset; selv
sidder han forrest og ser sig ikke tilbage. Saa kaster ræven fisk
efter fisk bag sig ned paa veien og tilsidst hopper den selv af.
Efter Kaarle Krohn er dette dyresagn af nordisk oprindelse,
og han mener at kunne godtgjøre, at sagnet i Rusland stammer
fra de nordiske varjager. Hos finlænderne optræder dette sagn i en
dobbelt form, en forfinsket og en nyere, men ogsaa sjeldnere, som
synes paavirket fra lappbønder i Angermanland af finsk herkomst.
Det andet af karasjokeventyrets motiver har en tilsvarende
vid udbredelse og er maaske endnu mere almindeligt i Norden
og^ Rusland, men forekommer ogsaa afgjort hyppigere hos tyskere
og franskmænd. Hos de finsk-ugriske folkefærd kjendes det
foruden fra de norske finner fra enarefinnerne, fra finlændere, ester
mordviner og ungarer.
Den simpleste grundform er efter Krohn denne: Ræven æder
om vinteren fisk, som den har fanget. Bjørnen kommer og beder
om at faa æde med. Ræven opfordrer ham til at fiske selv; den
har medet med svandsen i en brønd eller dam en kold nat.
Bjørnen vil da prøve, og ræven raader ham da til at holde rumpen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
